6. marts 2012 15:30 - 17:30
Sted
C4 Videncenter
Krakasvej 17 , 3400 Hillerød
Arrangør
I C4 har vi i over et år kørt de succesfulde C4 Netværks grupper for ledere og beslutningstagere. Her opbygger deltagerne gode relationer i et bredt netværk af forskellige brancher, samt sparrer og erfaringsudveksler med andre virksomhedsledere. Netværkstankegangen er klart vejen frem for erhvervsledere, der vil styrke deres virksomhed!
C4 Talentnetværket for morgendagens erhvervstalenter
I samarbejde med Netværk & Sparring iværksætter vi nu C4 Talentnetværket, der har til formål at udvikle morgendagens erhvervstalenter. Der findes jo altid medarbejdere i ens organisation, som man ville være rigtig ærgerlig over at miste. Gode, dygtige medarbejdere, som bidrager med stor værdi til virksomheden. Sådanne medarbejdere kalder vi Talenter, og i C4 vil vi hjælpe dig med at fastholde og udvikle dem, så de stadig kan bidrage med ny energi og viden til din virksomhed.
C4 Talentnetværket er et helt nyt netværk for talenter, der er ambitiøse og tager ansvar i opgaveløsningen, eller udviser interesse for den kommende lederrolle. Det er et tilbud, hvor dine bedste medarbejdere kan:
- Blive inspireret og motiveret
- Udvide deres personlige og forretningsmæssige netværk
- Udvikle kompetencer gennem erfaringsudveksling og sparring
- Styrke ambassadørrollen for din virksomhed
Vi glæder os til at se dig til det gratis intromøde.
Her kan du møde os og høre lidt mere om, hvem vi er, hvad du kan forvente dig af netværket og hvad netværket kan forvente af dig, samt hvordan du bruger dit netværk.
Du kan tilmelde dig og dine talentfulde medarbejdere til Jette Salling eller via www.talentnetværket.dk
