1. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 1. december 2012 2012-11-30T23:00:00Z 2012-11-30T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11:00 til Plantorama, Emblasvang 2. Julehygge og gratis adventsgaver i Plantorama. Er du mellem 0 og 14 år og medbringer du din egen julesok hænger vi den sammen op i Plantorama, så kan du hente en adventsgace i Plantorama 1. søndag i advent, 2....

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11:00 til Plantorama, Emblasvang 2.

Julehygge og gratis adventsgaver i Plantorama. Er du mellem 0 og 14 år og medbringer du din egen julesok hænger vi den sammen op i Plantorama, så kan du hente en adventsgace i Plantorama 1. søndag i advent, 2. søndag i advent, 3. søndag i advent og 4. søndag i advent. - Altså hele 4 GRATIS adventsgaver til dig!

Julehygge for hele familien...

Tag bare mor, far, bedstemor, bedtsefar eller en anden voksen med, så sørger vi for at der er gløgg og æbleskiver i tidsrummet fra kl. 11-13, den 1. december, samt lidt eksta hygge til dem også så kan I sammen besøge den 1.000 m2 store juleby med 12 hyggelige julehuse samt den flotte 6 m. høje kirke.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit.

 

1. december 

BRRRAURM.

En monsterhøj rumlen bragede igennem tunnelen under Slotssøen.

Én gang før havde Christoffer og Sofie hørt noget lignende. Det var dengang, de var med far og mor på skiferie i Østrig og stod på toppen af en Alpetinde. Da de vendte sig om på skiene, kunne de se, hvordan en enorm masse af sne havde revet sig løs fra en anden top og bragede ned i en dal nogle kilometer fra, hvor de selv befandt sig.

Men det her var ikke skiferie. Det var nede under jorden. I den smalle tunnel under Slotssøen, som gik fra slottet til NisseJørgens hus i Hillerød by.

BRRRAURM.

Som et uhyre, der var sluppet fri af sine lænker.

- LØB! Skreg Christoffer.

De løb. Sofie kiggede sig tilbage. Luften var helt forandret. Som på en dag, hvor det pludselig sætter ind med tø og alt føles fugtigt og vådt i ansigt og næsebor.

De løb alt, hvad deres ben kunne bære, og bag dem brølede vandmasserne som et sultent monster.

Nu kunne Christoffer over skulderen se præcis, hvad det var:

Kaskader af sort ildelugtende vand fra Slotssøen, der pressedes gennem tunnelen og brølede fremad mod dem. Der måtte være gået hul i den 400 år gamle gang, så der et sted var fri passage fra vandet og ned i tunnelen.

Sofie følte sig paralyseret. Et kort sekund stod hun naglet til det smattede gulv, mens de hvirvlende og brusende vandmasser i løngangen bag dem spejledes i hendes vidtopspærrede og skrækslagne blå blik. Så blev hun ramt af vandet med en kraft, der sendte hende fremad. Her gjaldt intet sølvmærke i svømning og slet ingen kære mor. Sofie havde ikke en chance mod kraften i vandmasserne.

Alt blev sort

 

Ja, det ser unægtelig sort ud for de to, Christoffer og Sofie fra Frederiksborg Slot.

Julen i Hillerød er blevet aflyst, og de to børn forsøger at redde højtiden. Men hvordan er de dog kommet i den frygtelige knibe – i den hemmelige tunnel under Slotssøen, mens vandet over deres hoveder er brudt gennem tunnelens oldgamle loft?

For at forstå det, må vi gå nogle uger tilbage i tiden…

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...