1. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 1. december 2013 2013-11-30T23:00:00Z 2013-12-09T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11:00 til Plantorama, Emblasvang 2

220x330-01-december-2013

1.    Hugo Nøglenisse

”Så er det ved at være på tide,” sagde Hugo Nøglenisse til sig selv og kiggede på uret. Han var i gang med at dække bord, så han igen i år ville være klar til at starte julemåneden med en stor portion risengrød. Han havde spredt julemagien ud over hele byen, præcis da klokken slog 24 natten til den 1. december.

 

”Helledusseda,” sagde Hugo, ”Klokken er lidt i grød”. Han tog nøglen i sin hånd og gik hen til kisten, hvor de store magiske sølvgrankogler fra julemandens træ blev opbevaret. Han satte nøglen i låsen, og drejede den. Låget åbnede sig stille, mens varmt lys strømmede ud fra kisten, som om der lå en lille sol nede i. Med rolige hænder tog han den magiske sølvkogle op fra kisten. Han kiggede beundrende på den. Den funklede og glimtede som en stjerne i lyset. Han lagde den fra sig på et rødt klæde foran kaminen, tog sin ske og rørte rundt i grøden, der hang i en krog over ilden.

 

”Så er den klar,” sagde han, og tog grøden af krogen. Han stillede den hen på bordet så den kunne stå og trække inden den skulle spises. Hugo havde lagt to bundter fyrrenåle ind i ilden. De lå nu og futtede i ilden og spredte den dejligste duft af jul rundt i stuen. Duften steg op af skorstenen og ud over hele byen.

 

Alle de andre nisser i byen, var på vej i seng. De havde alle placeret deres huer på deres hustage, så huerne kunne blive fyldt med julemagi, når den magiske sølvkogle blev puttet i kaminen, og spredte julemagi ud over hele byen. De kunne alle fornemme den dejlige duft af gran. Glade og spændte på den kommende julemåned, lagde de sig trygge og glade til at sove.

 

Men, men, men, der var også en anden der kunne lugte brændt gran. Et stort væmmeligt væsen. Han hadede duften af brændt fyrrenål, men ELSKEDE NISSER. Væsnet nærmede sig nissernes hemmelige by Julerød. Det var skovtrolden Glubske Luske der elskede nisser af PLASTIK. Han samlede på dem. Det bedste Glubske vidste, var at sidde hjemme i sin hytte og lege med nisserne. Så gav han dem sjovt tøj på, og legede at de var til kaffeselskab. De var hans bedste og eneste venner.

 

Glubske Luske stod nu uden for Hugos hus, han kiggede ind af vinduet, netop som Hugo gik hen og tog den store sølvkogle op, for at lægge den på ilden. Glubske kiggede ned i skorstenen. Hugo nærmede sig kaminen. Glubske Luskes næse fangede duften af risengrød, og netop som Hugo skulle til at lægge koglen på ilden, proppede Luske sin næse ned i skorstenen, og tog en dyb indånding. Ilden gik ud og Luske begyndte at nyse så voldsomt ned i gennem skorstenen, at hele huset blev fyldt med sort røg. Han nøs så vildt og voldsomt, at alle nissernes huer væltede ned fra tagene. Nisserne vågnede op og løb skræmte ud af deres huse. De kiggede undrende på deres huer, der lå på jorden foran dem. Så tog De dem på og begyndte derefter at kiggede undrende på hinanden.

 

”HAATTiiiJUU”, lød det højt og larmende. Nisserne blev så bange, at de løb alt hvad de kunne – væk fra Julerød. De søgte tilflugt i skoven, som ligger tæt på byen.

 

Glubske Luske opdagede nisserne, og løb ind i skoven for at fange en af dem. Men han kunne ikke, for da han var lige ved at fange en nisse, så nøs han så vildt, at han væltede bagover.

 

Hugo Nøglenisse væltede ud af huset, efterfulgt af store mængder sort røg. Han hostede og så sig omkring. I det fjerne kunne han se alle de andre nisser forsvinde ud i natten i alle retninger. Han samlede sin hue op fra jorden, kiggede ned på sine nypudsede sko, og sagde til sig selv – ”Så må jeg jo efter dem”.

 

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...