2. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 2. december 2013 2013-12-01T23:00:00Z 2013-12-09T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Bilka, Slotsarkaderne 26

220x330-02-december-2013

2.    Rumle

”Hjælp, hjælp!”, råbte Rumle henne fra døren. Han hang og ventede på at katten skulle sætte kløerne i ham.

 

Rumle er en lille nisse der elsker mad – god mad. Han har en stor appetit og han er sjældent mæt når han er færdig med at spise. Derfor bliver han altid nødt til at finde mere mad, og han vil gøre ALT for at få stillet sin sult. Denne gang var han gået for vidt. Han havde virkeligt fået enden på komedie.

 

Det hele var startet så tidligt på morgenen, at solen endnu ikke var stået op. Rumle lå i sin seng og drømte, sødt, om dejlig julegrød.

 

Pludselig lød der en underlig høj lyd: ”GNUARCHH”. Rumle vågnede med et sæt og trillede ud af sengen. To sekunder efter lå han og gemte sig under sengen.

 

 ”Hallo, er der nogen?”, kaldte han forsigtigt. Han lå helt stille og ventede på svar. Han følte sig underligt utilpas i maven, det var ligesom om at der var noget der boblede – så kom lyden igen: ”GNUARCHH”.

 

”Nåh, er det bare dig, lille mavse, der laver sådan et spektakel her midt om morgenen?” spurgte Rumle. Maven kom med en lille let knurren, som om den svarede den på spørgsmålet. ”Ja, ja da, så må jeg jo se om jeg kan finde noget dejligt mad til os,” fortsatte Rumle. Men hvor end han kiggede hen, så han kun tomme, renslikkede grødskåle. ”Øv… øv! ... lille mavse,” sagde han, ”der er ikke mere grød tilbage, og jeg som bare er SÅ sulten lige nu”. Maven knurrede anerkendende. ”Men så er det godt, at jeg ved hvor vi kan finde noget andet mad, inden vi dør af sult”.

 

Kort tid efter stod Rumle ude ved fuglebrættet, klar til endnu et forsøg på at klatre op efter fuglenes julemad. Der plejede altid at ligge brød, frugt og fuglefrø, guf for en lækkersulten nisse. Endelig, efter fjerde forsøg, lykkedes det for ham at klatre tilstrækkeligt højt op. Han hang nærmest kun i sin næsetip og kunne lige knap kigge ind på det tomme foderbræt.

 

”Ihh, de grådige fugle har spist alt deres mad selv… øv!”, vrissede Rumle. Han slog ud med hånden i bare irritation og mistede grebet. Næsetippen bøjede og med et stille bump landede han i den nyfaldne sne. Mens han lå der og kiggede op på himlen, så han to fede duer komme flyvende over hovedet på ham. ”GNUARCCHH”, lød det fra hans mave.

 

Den ene due blev så forskrækket, at den slog en prut, besvimede og faldt til jorden, mens den anden forsøgte at flyve dobbelt så hurtigt væk, mens den skreg: ”HJÆLP! EN KAT! DEN SPISER OS! HJÆLP!” 

 

”Katten!”, sagde Rumle mens han kæmpede sig på benene. Den tykke kat bliver altid så forkælet, men nej… det er ikke klogt, den kan ikke lide at dele sin mad med nogen, og den har nogle meget spidse kløer og et hidsigt temperament. ”GNUARCHH”, sagde maven igen. ”Ja, ja da, så lister vi ind”. Han børstede sneen af sig og masede sig sidelæns ind igennem kattelemmen i køkkendøren. Han kiggede sig omkring, der var ingen kat at se. Forsigtigt sneg han sig hen til madskålen, hvori der lå en stor fed julesild.

 

”Yippiiee!”, udbrød han af glæde. Han tog fisken op af skålen og skulle til at gå tilbage, da han igen hørte lyden: ”GNUARCHH”. ”Ja, ja… lille, utålmodige mavse, maden er på vej”.

 

Men denne gang kom lyden ikke fra Rumles mave, men fra katten, som nu stod lige bag ham og knurrede vredt.

 

”ARGHHH!”, skreg Rumle, han smed fisken op i luften af bare skræk og spænede hen mod kattelemmen, med katten lige bag sig.

 

Han lagde an til at hoppe ud i friheden, han satte af, fløj igennem luften, men blev bremset.

 

Hans rumpe var for stor til at komme igennem kattelemmen. Han sad fast og kunne ikke gøre andet end at vente på katten, der kom nærmere og nærmere. Med ét satte katten sine sylespidse kløer i bagen på ham. ”AV!”, skreg Rumle og fløj ud i friheden.

 

Han vendte aldrig tilbage til huset igen. 

 

Nyheder
Christmas Night / Black Friday

19. november 2018

Fredag den 23. november 2018 afholdes den traditionsrige Christmas...

C4 har fået 50 nye medlemmer i 2018

12. november 2018

C4 Foreningen oplever stadig stigende tilslutning. Flere og flere...

Grøn vækst via grønne forretningsmodeller

7. november 2018

Har din virksomhed ambitioner om at tjene penge på den igangværende...

Finansiering

30. oktober 2018

C4 Foreningen og HIP Iværksætterhuset inviterer til workshop torsdag...