2. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 2. december 2015 2015-12-01T23:00:00Z 2015-12-07T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Torvet kl. 17:00 til Bilka, Slotsarkaderne 26, Hillerød. Vi går fælles fra Torvet mod Bilka hvor vi mødes i Havecentret. Jule Billie kommer forbi og vi vil i fællesskab gå ud i arkaderne og lave nogle lege. Hvem ved det kan være Jule Billie har overraskelser med.

2. december Rumle                                                 

”Gnuaaaarhhh” rumlede Rumles mave. Rumle sad på gulvet og pillede bussemænd ”ja ja ja.. jeg ved det godt” mumlede Rumle for sig selv. ”Jeg har også lyst til søde sager”. Han kiggede på den tomme slikpose foran sig. ”Tom! Øv!” sagde han trist. Så gennemsøgte han sine lommer, men der hverken søde sager eller guldmønter.

 

”Øv igen” sagde han. Han havde helt ondt af sig selv: ”Hvor er det synd for mig, alle andre kan købe lækre ting og sager. Så meget at de ikke engang selv kan spise det”. Så fik han en ide: ”Måske er der nogen, der vil give mig nogle søde sager”. Han rejste sig hurtigt op: ”Vi må af sted mave, for søde sager, det må vi have” sagde han. Han løb ud af døren mens maven begejstret rumlede ”Gnuaarhhh”

 

Rumle begav sig ind til gågaden i Hillerød, som var fyldt med hyggelige butikker, julelys og travle mennesker der drønede rundt mellem hinanden. ”Hvor finder jeg mon nogen, der vil give mig søde sager?” Han gik og gik og gik, ind og ud mellem mennesker, op og ned af rulletrapper og pludselig stod han overfor en kæmpe stor ulv, og en sød pige med nissehue på. ”Hej lille ven” sagde pigen ”kunne du tænke dig en godtepose” ”Godtepose!” udbrød Rumle ”Ja tak”, og så gav den store ulv ham en pose fyldt med slik og klementiner. Slikket spiste Rumle med det samme, men klementinen kunne han ikke lide så den kastede han over skulderen. Den fløj gennem luften og ramte en kassedame i nakken. ”Jeg vil gerne have en godtepose til” sagde Rumle med munden fuld af slik. Men ulven rystede på hovedet og pigen med nissehue, som før var så sød, var ikke ret sød mere. Hun sagde at der kun var én pose til hvert barn. ”Øv, igen, igen” sagde Rumle, og gik trist væk fra Ulven og pigen. Men ikke langt derfra fik Rumle øje på en dame med grøn jakke og sorte bukser på. Damen tog noget tøj fra et tøjstativ, og gik om bag ved et forhæng. Lidt efter kom hun ud i en rød kjole. Rumle kunne næsten ikke kende damen igen.  Så fik han pludselig en idé. Hurtigt tømte han et par stativer for tøj, og gik om bag forhænget. Damen skreg forskrækket ”UD! her er optaget. Find dit eget omklædningsrum”.

 

Det gjorde Rumle så, og lidt efter stod han foran ulven og pigen, i noget helt andet tøj. Han fik en pose, spiste slikket og kastede igen klementinen over skulderen. Klementinen ramte denne gang kassedamen lige på næsen, men det opdagede Rumle ikke. Han skyndte sig hen til omklædningsrummet, for at skifte tøj igen og igen og igen. Han skiftede til regntøj, og så skiftede han til skjorte og slips, han skiftede til en grøn bluse, han skiftede til en grøn sweater, han skiftede til en sød lyserød kjole og han skiftede til undertøj med blonder. Hver gang fik han en godtepose og kastede klementinen væk. Efter at have spist 17 godteposer kunne Rumle ikke bevæge sig mere, han faldt om i den enorme bunke tøj der lå i omklædningsrummet og faldt i søvn. Imens han sov begyndte hans mave igen at rumle, men denne gang var det ikke på grund af sult, men gas.  ”Gnuuaaaarhhh, rumle rumle” lød det fra maven og så slog Rumle verdens største nisseprut. Den var så slem at flere kunder i butikken besvimede, nogle kastede op, og andre flygtede ud af butikken.

 

Men kassedamen, der havde fået 17 klementiner i hovedet, trodsede stanken. Med blåt øje og brækket næse, fandt hun frem til den sovende og storpruttende Rumle. Hun trak ham i næsen igennem hele butikken og smed ham ud på gaden, hvor hun begyndte at kaste klementiner efter ham. Rumle løb alt hvad han kunne væk fra den vrede kassedame, som åbenbart heller ikke kunne lide klementiner.

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...