3. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 3. december 2012 2012-12-02T23:00:00Z 2012-11-30T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Chokolade Mageriet, Torvet 3. Vi mødes ved Julemøllen og går i samlet flok til Chokolade Mageriet, hvor vi finder nissen og får læst juleeventyr af Nissefar. Herefter kan alle børn lave deres egen juleskumfidus overtrukket...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Chokolade Mageriet, Torvet 3.

Vi mødes ved Julemøllen og går i samlet flok til Chokolade Mageriet, hvor vi finder nissen og får læst juleeventyr af Nissefar. Herefter kan alle børn lave deres egen juleskumfidus overtrukket med chokolade. Det foregår i Chokolade Mageriets Julehytte på Julemarkedet på Torvet. Vi glæder os til at se en masse glade børn og familier til en hyggelig chokoladekalenderåbning.

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

3. Trist, trist, trist

Sofie og Christoffer var på vej gennem Slotsgade i småløb. Det var december, men det kunne ligeså godt have været en hvilkensomhelst dødsens trist mandag i februar.

Ingen juledekorationer, ingen julebelysning, ikke så meget som et eneste lillebitte juletræ. Torvet, som de nu kunne skimte, var mennesketomt, gråt og forblæst. Julemøllen var aldrig kommet op, markedet var aflyst.

- Der må da være noget, vi kan gøre. Sofie stod med hænderne i siden og tog bestik af sin by. Sådan omtrent ville der se ud, hvis jorden var gået under, mente hun.

- Ikke medmindre du kan skaffe 800 millioner. Det er, hvad der mangler i kommunekassen. Vores skole skal lukke, og Svømmehallen og Grønnegadecentret, sagde Christoffer og trak hætten længere op om ansigtet for at beskytte sig mod den iskolde slagregn.

Nu trommede deres fødder på trappen, der førte op til NisseJørgens lejlighed. Her var den lille mand født og opvokset, i Hillerøds ældste hus. Huset havde altid været i familien Juels eje.

Jørgens lejlighed var et virvar af gamle bøger og misser. Bøgerne fyldte hver eneste reol, bord, stol, vindueskarm og en pæn del af gulvet også. Men det var dog til at overskue. Værre var det med de rundt regnet 41 katte. Bøgerne stod nemlig, i sagens natur, helt stille, mens misserne havde det med at bevæge sig rundt. Vel inde i lejligheden navigerede Christoffer og Sofie sig fremad mod det gamle kogested, hvor Jørgen havde fyret op under en ordentlig omgang missemad. Den gamle mand med de tre totter hår på hovedet og den store krumme næse vendte sig og sendte dem et strålende smil, der afslørede to skæve fortænder.

- Missemad, læspede han og pegede med røreskeen ned i gryden, hvor en grå masse fisk boblede lystigt. Den røde kat Yvonne sad på skulderen af den lille mand og slikkede sig om munden.

- Jørgen, vi må gøre noget! sagde Sofie med en snert af desperation i stemmen.

- Gøre noget? Den lille mand kiggede helt forskrækket ned i gryden.

- Er der ikke nok? - eller tror du, fisken er ved at brænde på?

- Nej ikke missemaden Jørgen. Julen! Har du ikke hørt, hvad der er sket?

Den lille så meget alvorlig ud og strøg en hånd hen over sin krogede næse. Han tænkte sig grundigt om. Havde han hørt, hvad der var sket? Måske. Og måske ikke. I hvert fald kunne han ikke lige komme i tanker om, hvad det kunne være.

- Julen er aflyst! jamrede Sofie og vred sine hænder.

- Byrådet har holdt krisemøde, supplerede Christoffer.

- Hvis ikke vores skole skal nedlægges, skal Hillerød skaffe 800 millioner kroner! Derfor er der ingen julepynt, eller lys, eller julemølle eller oplæsning eller nogetsomhelst. Og folk må ikke give gaver - det skal gå til kommuneskat i stedet for. Det har byrådet bestemt.

- Vi må gøre noget, Jørgen. Vi må redde byen!, fastslog Sofie og hoppede nervøst fra den ene fod til den anden.

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.