4. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 4. december 2012 2012-12-03T23:00:00Z 2012-11-30T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Hillerød Posten, Torvet 5. Hillerød Posten byder på æbleskiver til alle, et glas gløgg til de voksne og varm kakao og saftevand til børnene. Samtidig inviterer vi til "slikjagt" i huset på adressen Torvet 5, 1.sal. Men...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Hillerød Posten, Torvet 5.

Hillerød Posten byder på æbleskiver til alle, et glas gløgg til de voksne og varm kakao og saftevand til børnene. Samtidig inviterer vi til "slikjagt" i huset på adressen Torvet 5, 1.sal. Men først skal nissen findes på Hillerød Posten hvorefter nissefar tager plads i redaktionens store Chesterfield-lænestol for at læse et juleeventyr for alle børnene. Hillerød Posten glæder sig til at se søde, artige og uartige, glade og eventyrlystne børn til juleløjer på avisen. Og husk lige at komme med en god appetit, for der er masser af lækre juledager at sætte tænderne i.

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

4. Løngangens vogtere

 

December 2012

- Julen er aflyst!, jamrede Sofie.

- NisseJørgen – vi må gøre noget!

 

23. december 1658

- Jørgen, vi må gøre noget.

Den unge mand med den store høgenæse kiggede lidt distræt op fra den bog, han havde været ved at studere. Så fokuserede han sit isblå blik på mig.

Vi befandt os i hans eget hus. Selvom Jørgen havde opnået det ærefulde hverv at blive bestyrer af kongens bibliotek, boede han her i Hillerød by, mens resten af hoffet - jeg selv inklusive - residerede på Frederiksborg Slot. Og det var der en god grund til.

Vores to slægter, Jørgens og min, er bundet til hinanden ved stærke bånd. Løngangens Vogtere - således er de to familier edsvoret, da Christian IV for mere end 50 år siden byggede Frederiksborg Slot om efter sit eget hjerte, og udstyrede det med en hemmelig tunnel. Tunnelen går fra mit værelse, der, hvor jeg fører bøgerne, til Jørgens hus inde i selve byen.

Jeg suser fra mit sted på slottet over til Jørgen på lige godt fem minutter. Nogle tider benyttes tunnellen mere end andre. Den er jo beregnet på, at Kongen kan komme væk i tilfælde af, at fjenden står ved porten. I disse tider går jeg ofte gennem den. Jeg vil sikre mig, at den er i god stand. For dette er i sandhed dramatiske dage i vort lands historie.

Hoffet er i fuld gang med juleforberedelserne, slottet står på den anden ende. Der bliver slagtet gås og gris, der bliver braset, stegt, bagt og pudset. I køkken, stald og kirke. Og jeg er en lille, men vigtig, brik i dette store spil - og har mere travlt end nogensinde. Selvom det ikke er med min gode vilje

Alt er nemlig anderledes op til denne højtid, hvor vi skriver det Herrens år 1658.

For snart et år siden gik den svenske hær, anført af deres konge Karl X Gustav, over de tilfrosne bælter fra Fyn til Tåsinge og videre til Langeland og Lolland. Herfra var der fri adgang til Sjælland. Karl Gustav er fast besluttet på at erobre så meget dansk land som muligt. Og hvis hans nuværende planer lykkes - er vort gode Danmark i fare for at blive udslettet. Da freden kom kort efter, troede vi, at nu var det overstået. Men nej. Svensken er her igen. Nu står de - næsten 6000 mand, hvoraf de 1200 er ryttere - atter på Sjælland. København, rigets hovedstad, er under belejring. Stadens små 30.000 indbyggere er indespærrede og gør sig klar til at modstå en storm. Kongen selv, hans majestæt Frederik III, har forskanset sig på sit slot København. »Jeg vil dø i min rede«, har han ifølge forlydender ladet meddele, da de grumme realiteter: at dette kunne betyde enden på vores land - gik op for ham. Og det kan være, han kommer til det.

Imens må vi andre holde skansen her på en anden kongelig residens.

Rygterne - og dem er der mange af - vil også vide, at Gustav X's dronning, Hedvig Eleonora, er på vej hertil. Til Frederiksborg Slot. Sådan forlyder det.

Der er farlige stunder forude for vort land, og for os hver især. Jeg må sørge for at holde mig i live. Jeg er Løngangens Vogter.

- Vi må gøre noget, Jørgen! siger jeg igen højt til min ven.

 

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.