6. levende julekalender

Jette Salling C4 - 6. december 2016 2016-12-05T23:00:00Z 2016-12-06T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Møllen kl. 17:00 til Louis Nielsen, Slotsgade 20A, Hillerød. Louis Nielsen byder i dag inden for til den helt store hygge dag. Kom forbi og design samt lav din helt egen nissebrille af piberensere, så du kan blive helt klar til julen. Men inden vi kan begynde at lave briller skal den forsvundne nisse findes - Vi ses kl 17:00.

6. december

Det var juleaftensdag og solen var lige ved at stå op. Nissen Olsen havde været meget tidligt oppe, og var på vej over til julemandens stald. Han var blevet betroet den fornemme opgave at passe og pleje alle julemandens rensdyr. En meget vigtig opgave, som kun udvalgte nisser blev betroet. Denne gang var det altså Olsen, der skulle sørge for at rensdyrene var friske, udhvilede og klar til at yde det nødvendige, så alle verdens artige børn kunne få deres julegaver. Det var en meget stor og fornem opgave og Olsen havde forberedt sig i flere uger. Han havde lavet skemaer og tidsplaner, for der var meget der skulle gøres, og kun få timer til at klare det i.

 

Olsen åbnede porten til stalden og med morgensolens stråler i ryggen gik han ind. Under armen havde han en plan- en genial plan, der skulle sikre, at han ville blive valgt til at være julemandens officielle rensdyrpasser, igen til næste jul. Planen var timet, tilrettelagt og skrevet på julepapir. Der var næsten helt stille i stalden. Det eneste man kunne høre, var rensdyrenes snorken og i ny og næ, små fine rensdyr prutter. Stille og roligt gjorde Olsen klar til dagens strabadser og da de første morgenstråler ramte rensdyrene, vågnede de stille og roligt fra deres søde drømme. Så råbte Olsen: ”1-2-3-4” og begyndte herefter at spille på tromme og synge: ”Sikke en voldsom trængsel og alarm..” Rensdyrene fik et kæmpe chok og var lysvågne med det samme. Lige tidsnok til den planlagte løbetur, rundt om stalden. Da rensdyrene kom tilbage, fik de en lækker morgenbuffet med masser af frugt og fuldkorn. De nåede lige at slappe lidt af, inden de blev hevet med i fitnesscenter. Den morgen, mødte der de andre morgenfriske fitnisser, et sjældent syn. Den morgen kunne de nemlig se ni rensdyr trække traktordæk og køre på kondicykel, alt imens Olsen stod og råbte: ”kom så, fire mere, tre mere, to mere og så det sidste. Kom så, gi den gas!”.  Herefter skulle de en tur i sauna og i lækkert dampbad, inden de blev sat i hver deres stol og fik ”hovdicure” og muddermasker i hele hovedet. Til allersidst sluttede de af med en tur i det kolde isvand. Derefter fik det pæne seletøj på og blev stylet, så de næsten ikke kunne kende sig selv. Olsen havde klaret det, han havde nået det hele, og klokken fem minutter i 11 stod alle ni rensdyr klar. Alle var spændte og ventede på at julemanden skulle træde ind i stalden. Rudolf havde meget svært ved at stå stille, den glædede sig meget til at vise julemanden, hvor fin den var blevet. Da julemanden kom ud i stalden, så han den flotte kane og det smukkeste rensdyrspand han nogensinde havde set. Han studerede nøje de ni rensdyr. Han nikkede anerkendende til Olsen, hver gang han havde tjekket ét rensdyr. Da han nåede hen til Rudolf, kunne han ikke lade være med at ryste på hovedet, men sagde alligevel glad: ” Du er en værre en Rudolf, men du er godt nok blevet pæn.” Rudolf der jo stod allerforrest, havde selv pyntet sig lidt ekstra med lys og julepynt i geviret. ”Glædelig jul, julemand” sagde Rudolf stolt. Hvorefter julemanden smilende sagde: ”Glædelig jul, åh ja vi må hellere se at komme af sted, det er jo midnat i Fiji om 2 minutter, og der starter vores arbejdsdag”. Kort efter suste rensdyrene, kanen, julemanden og alle gaverne af sted hen over julehimlen. Olsen vinkede farvel til dem, og glad og stolt gik han til ro. Da Julemanden 12 timer senere, havde været hele jorden rundt og vendte tilbage til stalden, var Olsen lige vågnet. Julemanden havde den glædelige overraskelse med til Olsen, at han fra og med den dag, fast skulle være julemandens officielle rensdyrspasser. Olsen blev meget glad, planen var gået som smurt og alt var bare skide godt.

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...