6. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 6. december 2012 2012-12-05T23:00:00Z 2012-11-30T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Sparekassen Sjælland, Frederiksgade 5B. 6. december er der julehygge i Sparekassen Sjælland, når det forhåbentlig vælter ind med børn og voksne, som deltager i den Levende Julekalender. ud over oplæsningen af et afsnit...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til Sparekassen Sjælland, Frederiksgade 5B.

6. december er der julehygge i Sparekassen Sjælland, når det forhåbentlig vælter ind med børn og voksne, som deltager i den Levende Julekalender. ud over oplæsningen af et afsnit af årets julefortælling samt legen med at finde nissen, så vil børnene få lejlighed til at møde sparekassens maskot, som er en kænguru ved navn Kasper Tot. Og Kasper Tot er ikke kedelig, for han udfordrer børnene i en "hoppe længst" konkurrence og tilbyder desuden at bytte hjemmelavede kræmmerhuse med julegodter. Børnene skal nok høre meget mere om hoppekonkurrencen og kræmmerhusene, når de møder op i sparekassen.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

6. Due-perlen

 

December, år 1658

I Jørgens hus hersker det syndigste rod.

Ikke bare er han bibliotekar for Hans Majestæt. I huset i Hillerød har han etableret sit eget bibliotek. Der ligger bøger overalt - og hvor der ikke ligger bøger, ligger der katte. Hvor mange præcis, Jørgen har indenfor i sit hus, skal jeg ikke kunne sige. Men det er et anseeligt antal. Det er et mærkeligt træk ved den lille mand. For katte forbinder man jo i vor tid mest med troldfolk. Og her skal Jørgen sørme passe på: At han ikke risikerer at få en anklage for trolddomskunster på sig. Med sit lille ansigt, de intense blå øjne og sin store høgenæse kan han godt se, lidt ja, anderledes ud. Personligt kan jeg stå helt inde for Jørgen. Jørgen er et prægtigt menneske, og det er altid i hans hyggelige - men overfyldte stue - jeg ender, når jeg ønsker at slippe lidt væk fra hoffets mange pligter og stive etikette.

- Hvad mener du med: vi må gøre noget?, sagde Jørgen denne dag og kiggede grundende på mig.

- Vi må beskytte slottet - vi må bringe kongens kostbarheder i sikkerhed... remsede jeg op, vel klar over, at dette var en umulig opgave.

- Men hvor skulle vi bringe det hen?, spurgte Jørgen og gav dermed ord til de tanker, jeg allerede havde.

- Sølvkister og gobeliner og tronstole og kirkens guld og sølv? De svenske soldater er overalt. De kontrollerer samtlige indfalds og kongeveje på Sjælland. Det er en umulig opgave.

- Jeg ved det, jeg ved det. Og oveni har jeg denne umulige dårlige samvittighed. Her sidder jeg, en rask og rørig mand, og har min rigelige frihed. Mens hovedstaden er belejret og landet måske står foran udslettelse. Langt hellere ville jeg da være i København og kæmpe for Kongen.

Jeg brækkede et stykke af en kage fra slotskøkkenet, som kokken havde sat til side, og jeg havde taget med til os. En lækker bombe, der var fyldt med tørret frugt og masser af sukker. En rigtig julesag.

- Nu skal du ikke bebrejde dig selv. Jørgens isblå øjne lynende.

- Du er Skatmester på Frederiksborg Slot, og alt, hvad der er af kostbarheder, sorterer under dig. Det er et tungt ansvar. Tænk hellere end at komme i krig på, hvordan vi kan skjule due-perlen. Majestæten ville aldrig tilgive, hvis dette kostbareste klenodie skulle falde i de forkerte hænder...

Due-perlen er, kan jeg godt afsløre til denne min dagbog, som ingen andre skal læse, som navnet antyder, en perle så stor som et dueæg. Kongen har fået den fra sin egen koloni i Tranqebar og siden foræret den til sin dronning Sophie-Amalie. Den er så stor og så kostbar, at man aldrig ved nogen hoffer i hele Europa har set mage, og dronningen betragter den som sit kæreste eje.

Dueperlen må reddes!

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.