7. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 7. december 2011 2011-12-06T23:00:00Z 2011-12-01T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Posten, Torvet 5. Hillerød Posten åbner dørene onsdag den 7. december for borgerne i Hillerød. Vi byder på en dansk tradition, nemlig æbleskiver, gløgg samt saftevand til børnene....

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Posten, Torvet 5.

Hillerød Posten åbner dørene onsdag den 7. december for borgerne i Hillerød. Vi byder på en dansk tradition, nemlig æbleskiver, gløgg samt saftevand til børnene. Hillerød Posten vil sætte noget julemusik på og så lægge en masse små slikposer ud i de nye flotte lokaler på Torvet 5, hvor alle de søde børn kan gå på "slik jagt".

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Slotssøens Hemmelighed

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

7. december

Julegaveønsket

Ville Sofie og Christoffers mor være vred? Eller var hun så syltet ind i sine egne problemer, at hun ikke engang havde bemærket, de havde sneget sig op på slottet?

Mor stak hovedet ud fra sit kontor. Her havde hun forsøgt at koncentrere sig om et foredrag, hun skulle holde i Grønnegadecentret. Det gik ikke så godt.

Hun så ikke vred ud. Men hun så bestemt heller ikke godt ud, konstaterede Sofie. Det lyse hår hang slapt om hendes ansigt. Hun havde mørke rande under øjnene, men forsøgte at skjule det ved at smile til børnene. Det blev kun til en træt grimasse.

- Er I ikke i seng endnu?, Hun strøg sig over øjnene.

- I skal være friske, så vi kan komme ud og købe gaver i morgen.

- Jeg ønsker mig ikke noget, sagde Christoffer afvisende.

- Og jeg ønsker kun, at vi bliver boende her. Sofie så mut ud.

- Nå, sagde mor skarpt.

- Men så tror jeg bare ikke, at julemanden har det rigtige i sækken til dig i år.

Hun lød bitter.

- Smut så i seng med jer. Jeg orker ikke den diskussion nu.

Hun vendte sig om og gik ind på kontoret.

De to kiggede på hinanden. Hun orkede aldrig noget længere.

I gamle dage, det vil sige sidste år, ville hun nu være i fuld gang med juleforberedelserne. De første kravlenisser ville kigge ud fra hjørner, planter og møbler. Der ville dufte af nybagte småkager, som skulle gemmes væk til juleaften, men som altid var spist få dage senere og så ville der være en mistelten mellem de to stuer, hvor hun og far ville stå engang imellem og kysse hinanden og smile hemmelighedsfuldt, når de kiggede på børnene. På det her tidspunkt planlagde de også normalt en tur ud til Alsønderup og fælde juletræ. Men far var stadig i Grønland - og nu vidste han ikke længere, hvornår han kom hjem. Intet var, som det burde være. Verden var af lave. Der skulle seriøse mirakler til, hvis julen i år skulle blive sød.

Fem minutter senere var de på Christoffers værelse. Sofie havde en grøn silkepyjamas med røde julehjerter på og havde trukket de lange ben op under sig. De sad begge i Christoffers seng.

Christoffer kiggede på papiret, han havde taget med ud fra slottet.

- Det ligner et mønster, sagde han tøvende og lagde hovedet først til den ene side så til den anden.

Sofie nappede det ud af hænderne på broren, kiggede på det - og hendes øjne blev omtrent dobbelt så store, som de plejede.

For pokker da!

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.