8. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 8. december 2012 2012-12-07T23:00:00Z 2012-12-05T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11 til SlotsArkaderne i Slotsgade. Juleteater i SlotsArkaderne. Nisse RASMUS - redder julen. Den er hel gal! En tordende snorken fortæller at Julemanden sover, og ikke er til at vække! Julemanden har fået SOVESYGE. Der er ikke lang tid til jul!...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11 til SlotsArkaderne i Slotsgade.

Juleteater i SlotsArkaderne.

Nisse RASMUS - redder julen.

Den er hel gal!

En tordende snorken fortæller at Julemanden sover, og ikke er til at vække!

Julemanden har fået SOVESYGE.

Der er ikke lang tid til jul! Og Julemandens værksted - hvor alle gaver som bekendt bliver fremstillet er gået i stå!

Det tegner slet ikke til at der bliver jul i år ... MEN!

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

8. Loppemarkedet

 

- Det nytter jo ikke, når politikerne ikke vil lytte, sagde Jørgen og rynkede brynene, mens han serverede en dampende varm kop kakao og tre æbleskiver med flormelis og hjemmelavet blårbærsyltetøj til hver hjemme i sit hus.

- Den borgmester var meget stivsindet! Jørgen rystede på sit lille hoved.

- Jamen NisseJørgen, protesterede Sofie...

- Jeg ved det godt, Jørgen holdt en hånd op.

- Så må vi gøre noget andet. Han tog en slurk af den varme chokolade, brændte sig på tungen og stod lidt og halsede.

- Og jeg ved præcis hvad!, udbrød han pludselig og satte målbevidst kursen mod stakken af gamle læderindbundne bøger, mens hans små hjulben skrævede over syv misser, der havde indtaget gulvet for en middagslur.

- Her, sagde han og bankede på en stak flossede bøger.

- Denne uvurderlige bogskat vil jeg donere til det loppemarked, som arrangeres ved slottet i dag.

- Jeg tror ikke på den ide! Sofie lagde armene overkors og så mut ud.

- Lad nu være, Sofie, det er da værd at prøve, Christoffer rejste sig irriteret. Sofie var altså ikke særlig høflig mod deres gamle ven.

- Måske er der faktisk nogle skatte blandt Jørgens gamle bøger.

- Dét er der nemlig, Jørgen læspede mere end normalt, for chokoladen havde brændt ham alvorligt på tungen. Måske skulle han have forbinding på?

- Min familie har, så mange hundrede år tilbage I kan tælle, været bibliotekarer på Frederiksborg Slot. Og de forstod sig på kvalitet.

- Ok da, indvilligede Sofie og sammen begyndte de tre at fylde poser og sække med NisseJørgens kasserede bogbind.

- Men jeg tror stadig ikke, disse såkaldte skatte er fem flade ører værd - og da slet ikke 800 millioner, hviskede hun til sin bror, da de som tre små julemænd, hver med sin sæk over skulderen, begav sig ned mod slottet.

***

- Der er bare ingen, der gider købe gamle bøger. Sofie stampede rundt i sine vinterstøvler og slog hænderne taktfast mod hinanden for at holde forfrysningerne fra fingrene.

De var alene på skansen. Jørgen var smuttet hjem igen med en plan om at lægge forbinding på sin tunge, der blev ved med at værke, samt rette misserne aftensmåltid an.

- Det er også ham NisseJørgens skyld, rasede Sofie.

- Det er bare så topegoistisk, at han ikke vil lade os afsløre løngangen.

- Hold nu op, Christoffer ordnede bogbunkerne og bladrede af og til i de gamle gulnede sider.

- Når Jørgen er så meget imod det - så er det jo heller ikke fair, at vi bare klør på. Selvom jeg nu synes, det er lidt mærkeligt. Det er ligesom om, der stikker noget andet under end misserne, der kunne få dårlige nerver, funderede Christoffer.

- Hov - hvad er det her? Pludselig spærrede han de brune øjne max op.

 

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...