10. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 10. december 2016 2016-12-09T23:00:00Z 2016-12-07T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissekorpsen fra Julemøllen kl. 11:00 til SlotsArkaderne, Slotsarkaderne 225, Hillerød. SlotsArkaderne præsenterer årets juleteater "Hokus Pokus Jul". Oplev tryllenissen Ludvig i "Hokus Pokus Jul", hvor han tryller en masse juleting frem til julemanden. Stykket varer ca. 30 min.

10. December                    

Skomagernissen Nikolaj var en meget flittig nisse. Han knoklede altid fra morgen til aften, og han havde aldrig tid til sjov og ballade. Han sagde altid: ” Uden det rigtige fodtøj, vil selv juleaften, være noget møg” og så knoklede han videre. Så snart ét par nissesko var færdige, gik han i gang med det næste par. Han var så effektiv, at hans bybud Lille Leif, næsten ikke kunne nå at hente de slidte sko, før de var fikset og skulle bringes retur til kunderne igen. Nikolaj havde nemlig fået den geniale ide, at Nisserne i Julerød bare skulle stille deres slidte sko udenfor deres hoveddør. Så skulle Lille Leif, nok komme og hente dem. På den måde slap nisserne for at blive forkølede af at gå uden sko på, hjem og tilbage til butikken igen - Det er nemlig ikke rart at være syg i julen.

 

En dag da Lille Leif kom ind i butikken for, at hente Nisse Løbeskægs nysålede løbesko sagde han: ” Du knokler altid Nikolaj. Laver du heller aldrig skæg?”. ”Heller aldrig? Hvad mener du med det? Jeg laver da masser af skæg.  Gør du ikke det da? ” spurgte Nikolaj, hvorefter Lille Leif vemodigt svarede: ”Næh, jeg er ikke så modig”.  I det samme fik han øje på nogle små gamle bolde der lå på hylden bag Nikolaj, ”Hvad er det?” spurgte han forsigtigt ”Nej det er lige meget, jeg vil ikke forstyrre, du har jo travlt.” Herefter tog han skoene for at gå ud.

 

”Sæt dig lige ned, for nu skal du bare høre” sagde Nikolaj, og så fortalte han: ”Da jeg var en lille ungnisse som dig, var jeg heller ikke så modig. Men jeg var nysgerrig som du, og jeg gik ud i verden for at se mig omkring. En dag kom jeg til et cirkus, jeg blev helt betaget af synet af det store røde telt. Det lignede en kæmpe nissehue. Jeg var så nysgerrig, at jeg listede indenfor, bare for at kigge lidt. Og ved du hvad? Inde i teltet, så jeg de mest fortryllende, fantastiske og eventyrlige ting.”

”Nøjj! Bare det var mig” afbrød Lille Leif ” Hvad så du så?” Nikolaj lagde arbejdet fra sig. Han rejste sig begejstret op, og fortalte livligt, med stor glæde i stemmen og med store armbevægelser:

”Jeg så, Inga og hendes 19 gravhunde, der fremførte verdens største gravhunde-pyramide. Jeg så søløverne Hannibal og Sylvestré, der jonglerede med laks, imens de spillede på trompet. Jeg så Klovnen Popov, der som ren poesi, tryllebandt publikum, med sin røde næse og små finurligheder. Han fik latteren frem i store såvel som små. Jeg var så betaget af alt det jeg så, at jeg storsmilende blev siddende da forestillingen var færdig. Cirkusdirektøren Tricolini kom op til mig. Han kunne se at jeg havde forelsket mig i cirkus, og jeg fik lov til at komme med dem på deres turné. Jeg lærte søløverne at køre på cykel og gravhundene at gå på line. Jeg blev gode venner med klovnen Popov og han lærte mig at jonglere. Det var en helt fantastisk tid, men da julen nærmede sig, tog jeg afsked med cirkus og vendte tilbage til Julerød. For der er noget, der er bedre og sjovere end cirkus og det er jul”. Nikolaj gik hen til hylden og tog boldene ned. ”Popov gav mig disse 3 magiske jongleringsbolde i afskedsgave. ”Dem skal du ha’ af mig. Og husk så på, at jo flere bolde du smider op i luften, jo flere skal du prøve at gribe. Og når du taber nogen på gulvet, vær da ikke for fin til at samle dem op igen””. Til sidst viste Nikolaj, Lille Leif hvordan man jonglerede, inden Lille Leif susede af sted med Løbeskægs løbesko. Hver gang Lille Leif efterfølgende havde en pause, så øvede han sig i at jonglere- for han ville også gerne i cirkus en dag.

Nyheder
Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...

Rockshow på Posen med TV 2 CHARLIE

14. juni 2018

Arrangør: C4 Videncenter i samarbejde med FrederiksborgCentret og med...

Selvstændig, og brug for hjælp til selvangivelsen?

11. juni 2018

Selvangivelsen i 5 trin.

Erhvervspolitisk træf

7. juni 2018

Hillerød Byråd inviterer til inspirationsmøde torsdag den 21. juni...