10. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 10. december 2012 2012-12-09T23:00:00Z 2012-12-07T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1. På Biblioteket kan du i dag lave din egen julenisse eller en sød juleengel - som kan sættes på familiens juletræ. Det sker i børnebiblioteket i forbindelse med dagens kapitel i "Den...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1.

På Biblioteket kan du i dag lave din egen julenisse eller en sød juleengel - som kan sættes på familiens juletræ. Det sker i børnebiblioteket i forbindelse med dagens kapitel i "Den Levende Julekalender". Børnebibliotekar Hanne vil hjælpe og hygge med pebernødder og saft. Vi glæder os til at se dig i Børnebiblioteket i dag kl. 17.00.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

10. Pergamenterne

 - Hov hvad er det her?! Det ser ældgammelt ud...

Christoffer nåede lige at fange et bundt pergamentark, før de flagrede til jorden og ned på de regnvåde brosten i Slotsgården.

Her havde ungerne sammen med en god del af byens befolkning stillet deres lille bod op. Mange havde forsøgt at gøre det lidt julet med gran og lys - men det blæste og regnede og hyggen var til at overskue.

- Lad mig se, Sofie snuppede arkene ud af hånden på broren og nu var det hendes tur til at gøre store øjne.

- Det ligner pergamenter, der er flere hundrede år gamle. Det kan da ikke være meningen, Jørgen vil forære dem væk. Det er håndskrevet og ser meget personligt ud. Måske noget, en af hans forfædre har skrevet...

- Bogen, de var skubbet ind i, er en bibel fra 1700-tallet, Christoffer kiggede på omslaget til det værk, han stod med i hånden.

- Uf! lad os komme hjemad, sagde Sofie, stak forsigtigt pergamenterne i frontlommen på sin anorak og begyndte at lægge bøgerne i sække.

- Jeg er plaskvåd og vi sælger alligevel ikke noget.

 

****

- Det er helt utroligt det her. Sofie kiggede op fra de gamle ark, hun havde været ved at studere. Sammen med moren havde hun engang lært sig at læse gammel håndskrift - og det kom hende til god gavn nu.

- Hvad står der? Christoffer smækkede matematikbogen, som han havde læst lektier i, sammen - det var ligesom om, skolen var lidt mere betydningsfuld, nu, den var lukningstruet.

- Altså, genfortalte Sofie med lysende øjne.

- Han fortæller om engang i 1658, hvor Sjælland var besat af svenskerne og Karl Gustavs dronning kom her til slottet for at plyndre. Han er skatmester ved hoffet og kender til løngangen og alt muligt. Han er en ud af to familier, der er Løngangens Vogtere. Hør her, Sofie begyndte at læse: »Herre - fri os fra Svensken, bad jeg i mit stille sind, mens jeg tog en beslutning om, så såre det lod sig gøre, at aflægge mine pligter på slottet og drage mod København for at dø med kongen i hans rede eller - allerhelst -: smide Karl Gustav, den skidtkonge, og hele hans følge ad Helvede til. Så sandt mit navn er Hendrick Slot«.

- Hendrick Slot. Hendrick SLOT? SLOT?! Det er jo vores familie, gispede Christoffer.

- Og Jørgens, supplerede Sofie vildt ophidset.

- Hendricks bedste ven hedder Jørgen Juel og bor i et hus i Hillerød med en stor kamin, der er indgangen til tunnelen!

- Betyder det så, at VI er....? De kiggede storøjede på hinanden...

Nyheder
Når ledelse skaber arbejdslyst

12. november 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med Krifa til inspirationsmøde...

Optimer din Salgs Performance

6. november 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med VisionCraft til...

Sparring for begyndere

4. november 2019

HIP Iværksætterhuset holder sparring for begyndere, hvor du kan få...

Få et 360 graders økonomitjek - og få styr på økonomien

28. oktober 2019

Få overblik over virksomhedens økonomiske situation og få lagt en...