11. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 11. december 2015 2015-12-10T23:00:00Z 2015-12-10T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissekorpset fra Møllen kl. 17.00 til Giovanni's IS butik & Café Valentin, Slotsgade, Hillerød. Kom forbi og hjælp os med at finde nissen. Når vi har fundet nissen og hørt dagens juleeventyr går jagten ind på at tælle julehjerterne i Giovanni's vindue. Et rigtigt svar udløser en kugle børne juleis.

11. december – Nisse Clara

Clara havde sat sig i sin gamle gyngestol og rokkede stille frem og tilbage. Hun havde lavet en dejlig kop kanelte, som stod og dampede på bordet ved siden af hende.

 

Clara var en af de ældste nisser i Julerød og kunne fortælle mange spændende historier fra gamle dage. Derfor skete det også tit, at nisserne i Julerød brugte hende til at passe børn. Clara holdt meget af børn, og så kunne de jo komme over og få en god historie. Selvfølgelig er nissebørn nogle frække nogen, men når de blev passet af Clara, opførte de sig normalt rigtig artigt. Det var ikke hver dag, at der kom nissebørn på besøg – Clara var jo ikke dagpleje-nisse - men når en nissefamilie havde ekstra travlt, så kunne man godt lige sende børnene over til Clara.

 

Pludselig bankede det på døren. Udenfor stod de to værste nisseunger i hele Julerød. Det var Møllernissens to drenge, August og Gustav. ”Hej, drenge”, sagde Clara, ”Kom indenfor”. Hun smilede til dem og lod som om, hun havde glemt, sidste gang de var på besøg, hvor de havde hældt mælk i hendes seng. Drengene væltede glade og råbende ind i huset. August gik staks i gang med at gynge vildt i Claras gyngestol, så hendes kanelte væltede, og Gustav dansede nisse-breakdance, mens han kastede knaldperler efter Claras gamle hankat. ”Hey hey hey – drenge,” råbte Clara, ”Tag det lige roligt. Kom sæt jer ned, så skal jeg fortælle en historie fra gamle dage.! ”Er det en historie om nogen, der slår sig slemt?” spurgte Gustav halv-interesseret, mens han sparkede til en potteplante, som stod på gulvet. ”Ja, det kan man godt sige,” sagde Clara, ”Den handler om en ridder, jeg engang mødte – ja, for snart 500 år siden – som hed Hjalmer Bredsværd.” ”Ævvv,” sagde August, ”Så er det garanteret også noget om kærlighed – det gider vi ikke høre noget om.” Og så begyndte de at lege tagfat i hele huset. ”Åh, det bliver en lang dag,” sagde Clara til sig selv, ”Jeg må hellere tage dem udenfor, så de ikke splitter hele mit hus ad.” Hun gav drengene overtøj på og gik ud i haven med dem. Drengene gik straks i gang med at vælte alle Claras havenisser, mens de sang frække julesange. Det var nogle rigtig slemme drenge, og Clara kunne næsten ikke mere. ”Kom August, vi løber over i skoven og kaster nødder efter de små egern,” sagde Gustav. ”August og Gustav – kom tilbage,” råbte Clara, men de var allerede væk. Claras hus lå tæt på skoven, og hun kunne høre dem råbe og skrige vildt, men hun kunne ikke se dem. ”Det går ikke med de to drenge,” tænkte Clara, ”Jeg må sige til Møller Nissen, at hvis de skal besøge mig, så skal de lære at opføre sig ordentligt.”

 

Drengene kastede med nødder og opdagede slet ikke, at trolden Glubske Luske nærmede sig. De var helt opslugte af deres leg, og pludselig stod han lige foran dem. August tissede øjeblikkeligt i bukserne, og Gustav skreg i vilden sky. ”Nu æder jeg jer,” råbte Glubske Luske og løb hen imod drengene. De var lige ved at blive fanget, men fik hjælp af de søde egern, som begyndte at kaste nødder på trolden. Glubske Luske blev forvirret, og drengene slap væk.

 

Da de kom tilbage til Clara var de helt stille og sagde ikke et ord. De tørrede fødderne, da de kom indenfor, og sad artigt og hørte historien om Hjalmer Bredsværd. De havde fået et kæmpe chok og opførte sig ordentligt resten af dagen – ja, faktisk resten af ugen.

Nyheder
Hjælp til kriseramte virksomheder

5. december 2018

Early Warning er et landsdækkende initiativ, som siden 2007 har...

Power Pitching

26. november 2018

C4 Foreningen og HIP Iværksætterhuset inviterer til workshop onsdag...

Christmas Night / Black Friday

19. november 2018

Fredag den 23. november 2018 afholdes den traditionsrige Christmas...

C4 har fået 50 nye medlemmer i 2018

12. november 2018

C4 Foreningen oplever stadig stigende tilslutning. Flere og flere...