12. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 12. december 2011 2011-12-11T23:00:00Z 2011-12-06T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hotel Hillerød, Milnersvej 41. Jul er hygge, glæde og traditioner. Jul er også duft- og smagsoplevelser. I Restaurant Krydderiet åbner vi låge nr. 12 i Hillerøds levende julekalender med lidt glögg og hjemmebag....

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hotel Hillerød, Milnersvej 41.

Jul er hygge, glæde og traditioner. Jul er også duft- og smagsoplevelser.

I Restaurant Krydderiet åbner vi låge nr. 12 i Hillerøds levende julekalender med lidt glögg og hjemmebag. Vores køkken inviterer til blindsmagning af julens klassiske og mere sjældne smagsoplevelser - for både børn og voksne.

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Slotssøens Hemmelighed

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

12. december

Et ordentligt rabalder

- Det er jo helt skørt! Vi kan da ikke flytte, bare fordi du har været ved at få en pande i hovedet et par gange.

- Hvad er der overhovedet med den æbleskivepande, spurgte Christoffer.

- Er der noget særligt med den? Den ser ældgammel ud.

- Det er den også, sagde moren og stak til en Nigiri med laks.

- Faktisk tror jeg, den må være en af de ældste i landet. Den er gået i arv gennem generationer. Man lavede allerede æbleskiver i middelalderen. Dengang blev de bagt på den måde, at man dyppede en lille skive ægte æble i dej, som man så bagte.

Nedenunder bordet slikkede Svend sig om munden. Al den snak om mad gjorde ham sulten. Måske burde man slå et smut omkring køkkenet...

- Faktisk kom pander til at lave æbleskiverne i først til i 1700-tallet, fortsatte mor.

- Så hvis vores pande stammer fra kongens hof i 1600-tallet, er det en af de første. Men sådan var det jo tit. Adelen og de kongelige var længst fremme. Senere tog almindelige mennesker skikkene til sig.

Hun proppede Nigirien i munden og tyggede et øjeblik. Så fortsatte hun:

- Som I ved, har min familie altid boet i Hillerød. Min tip-tip et-eller-andet var bygmester på det slot, som Frederik II byggede i 1560. Nå, men den der bygmester-forfader havde en søn, som var kok hos Christian den IV. I familien har vi altid ment, at den gamle pande stammer fra dengang. Æbleskivepanden har altid været en del af julen. Men nu, hvor den kommer farende imod mig... Jeg ved godt, det lyder helt

skørt, moren kiggede fra den ene til den anden... Men jeg ved

snart ikke, hvad jeg skal tro.

Hun begyndte at samle pinde og bakker sammen. Hendes hænder rystede en smule.

- Måske er jeg bare stresset af mit arbejde. Og så spiller mine nerver mig et puds, men jeg tror alligevel... hun standsede og kiggede overrasket op.

Der lød et højt brag, så en serie klang-klang-klang efterfulgt af et øresønderrivende rabalder og et hyl ude fra køkkenet.

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.