12. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 12. december 2013 2013-12-11T23:00:00Z 2013-12-12T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

Kalenderlågen fra 5. december åbnes i dag i Jyske Bank. Derefter går vi til Sparekassen Sjælland og finder dagens nisse som planlagt. Vi starter på Torvet kl. 17.00 ved Julemøllen som vi plejer.

220x330-12-december-2013

12. Hr. Manfred

Malmfrid var en fornuftig, svensk skovnisse - for det meste! Han levede af at samle bær og nødder i skoven. Nogle af dem spiste han, og resten byttede han til en lille nisseøl nede på ”Skovkroen,” hvor der altid var fest og højt melodigrandprix musik. - Ja du hørte rigtigt, ”Diggiloo, diggiley” melodigrandprixmusik. SVENSKE NISSER ER NEMLIG VILDE MED MELODIGRANDPRIX.

 

Men en dag ville Malmfrid prøve noget nyt. Han havde fået nok af de svenske skove og ville ud og se verden. Så da Brødrene Olsen i år 2000 vandt det internationale melodigrandprix i Sverige, tænkte han at Danmark kunne være et godt sted at rejse til. Danskerne elskede jo melodigrandprix, lige så højt som han.

Malmfrid pakkede sine ting og rejste efter Brødrene Olsen fra Sverige til Danmark. Han fulgte deres turne rundt i Danmark, og lærte hurtigt at sige: ”SMUG SOM ET STJERNSKU’.”

Det hele var fantastisk. Men efter en koncert i FrederiksborgCentret, skete der noget.

 

Malmfrid kom til at gå ind i den forkerte bus. Efter kort tids kørsel råbte han til chaufføren.

”STÅB JEG SKA’ A! ... JEG SKA’ TIS!”

Bussen kørte ind til siden og Malmfrid hoppede hurtigt ud. Bussen lukkede dørene bag ham og kørte videre.

 

Malmfrid stod nu helt alene i mørket lidt udenfor Hillerød og tissede, mens bus 960R kørte videre mod Tisvildeleje, og Brødrene Olsens bus kørte over Storebæltsbroen uden ham.  

”HEY STÅÅÅB... VENTE PÅ MIG,” råbte Malmfrid efter bussen, men for sent.

Da hans øjne havde vænnet sig til mørket, kunne han se den store skov lige foran ham.

”Pyh ha, det er da ikke det værste sted at være faret vildt,” tænkte han.

Men hvad Malmfrid ikke vidste, var at der var en der kiggede på ham inde fra skoven.

 

Det var den utrolig nisseglade skovtrold Glubske Luske. Skovtrolden listede sig lydløst tættere og tættere på Malmfrid, der tøffede af sted langs med vejen.

En gren knækkede bag ham, men Malmfrid nåede ikke at vende sig om før en stor hånd greb ham om livet og løftede ham op.  

”Jeg har fanget en nisse, jeg har fanget en nisse,” jublede Glubske Luske, mens han løb gennem skoven, med nissen under armen.

”Hvad skal jeg dog kalde dig” sagde skovtrolden, da den kom ind i hulen og havde låst døren efter sig. Han satte nissen fra sig på pyntehylden, ved siden af et udstoppet egern og det store billede af hans mor. Malmfrid stod stille som en statue, helt stiv af skræk.

”Hvor er du nuttet, ihhh… dikke, dikke” sagde Glubske Luske og kildede nissen under hagen.

”Hvad skal jeg dog kalde nissepigen?” sagde skovtrolden til sig selv.

Det blev for meget for Malmfrid der råbte: ”Jeg er en nisseMAND!” efter skovtrolden. Men han var allerede på vej hen for at finde en dukkekjole til nissen. ”Jeg hedder MALMFRID, jeg er en NISSEMAND!” skreg Malmfrid.

”FLOMKY! ... PONKY! ...DONKY,” mumlede Glubske Luske bare for sig selv. Han kunne ikke høre så godt, for der sad en gren fast i hans højre øre.

”Nu ved jeg det,” sagde Glubske Luske pludseligt. ”Du skal hedde... Fru Manfred.”

Malmfrid så helt forundret ud.

”JA… JA … du skal nok blive glad for det navn, det er nemlig et godt navn,” sagde skovtrolden og gik hen til billedet af hans mor der stod på hylden.

Han tog billedet ned, og et hul kom til syne i væggen bag billedet. Glubske Luske så det ikke, men Malmfrid opdagede det med det samme, og han stormede ud af hullet, med det samme skovtrolden vendte ryggen til.

”Mamma Eleonora Manfred, du kan godt være stolt, jeg har fanget en nisse” sagde Glubske Luske og kiggede på billedet.

Uden for hulen stoppede nissen op. ”Manfred, det navn er lige MIG,” sagde han for sig selv.

Inde i hulen kunne han høre at skovtrolden havde opdaget at han var væk. ”NEJ! FRU MANFRED, hvor er du? Min fru Manfred er forsvundet,” råbte Glubske Luske.

Hr. Manfred” sagde Mandfred højt inden han forsvandt ind i mellem træerne.

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.