13. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 13. december 2011 2011-12-12T23:00:00Z 2011-12-06T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til BoConcept, Frejasvej 40A. BoConcepts møbler er skabt til mennesker, der elsker design, energi og alt det smarte - i alle livets aspekter. BoConcept blev grundlagt i Danmark i 1952 og vi tilbyder modultilpassede designprodukter, koordineret design...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til BoConcept, Frejasvej 40A.

BoConcepts møbler er skabt til mennesker, der elsker design, energi og alt det smarte - i alle livets aspekter. BoConcept blev grundlagt i Danmark i 1952 og vi tilbyder modultilpassede designprodukter, koordineret design og et attraktivt prisniveau. Tilpasning fordi produkterne kan tilpasses vores kunders drømme og behov. Koordineret design fordi hver lille detalje er gennemtænkt. Og priserne holdes på et attraktivt niveau, fordi vi gerne vil forkæle vores kunder ved at give dem masser af kvalitet for pengene.

 

Kig ind til BoConcept Hillerød og bliv forkælet med en lille overraskelse..... Til dig fra BoConcept.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Slotssøens Hemmelighed

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

13. december

Panden på spil?

Svend!

Deres lange lave hund sad, fuldstændig tummelumsk i sine brune øjne, midt i et virvar af gryder og pander nede på gulvet.

- Stakkels, stakkels Svend!

Sofie tog forsigtigt det lille dyr op, og holdt ham ind til sig. Svend lukkede øjnene og peb lidt. Det gjorde ondt sådan at få et skabfuld gryder i hovedet..

- Det er æbleskivepanden igen, hvinede mor.

- Nu smider jeg den altså ud! Familieklenodie eller ej. Panden ryger lige på genbrugspladsen!

Hendes blik scannede gulvet, mens et udtryk af overraskelse bredte sig over hendes ansigt.

- Næh, men den er her jo slet ikke, udbrød hun.

- Øh, det var da underligt, stammede Christoffer og sendte sin søster et blik. Det betød så meget som, at de ikke skulle afsløre, at den lå og hyggede sig under hans seng.

Svend sad nu på Christoffers arm og havde puttet sin våde hundesnude ind ved drengens hals. Den pustede stadig lidt efter forskrækkelsen.

- Jeg har altså lektier for, sagde Sofie bestemt og begyndte at samle rodet op fra gulvet. Moren var sunket ned på en stol. Her sad hun og stirrede tomt ud i luften.

- Men hvor kan den være, spurgte hun forvirret.

- Jeg er sikker på, jeg så den så sent som i morges.

- Du har nok bare sat den forkert på plads, sagde Sofie og stillede gryderne tilbage i skabet. Så rejste hun sig.

- Kom Christoffer, du skal hjælpe mig med noget matematik...

 

                                                                 ***

 

- Matematik! Som om...! grinede Christoffer et øjeblik efter inde på værelset og halede panden frem, mens Sofie skubbede en stol hen for døren. En sikkerhedsforanstaltning, hvis nu mor skulle finde på at brase ind.

- Jeg fatter det altså ikke.

Christoffer vendte og drejede den tunge pande.

- Vi tager den med ned til ham den lille mærkelige mand i Slotsgade. Ham som ved alt om Hillerøds historie. Måske kan han hjælpe, foreslog Sofie.

- Det bliver bare først efter, jeg har været i svømmehallen, fortsatte hun

- Ok. Lad os mødes ved nummer 10. Han bor i det oldgamle hus, der ligger i gården bagved. Og så løser vi hele mysteriet og julen er reddet, sagde Christoffer fortrøstningsfuldt.

Men sådan skulle det ikke gå, for næste dag bød på en uhyggelig nyhed...

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...