14. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 14. december 2011 2011-12-13T23:00:00Z 2011-12-06T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Frederiksborg Amts Avis, Slotsgade 1. Hvid jul i Bagergården. Den 14. december garanterer Frederiksborg Amts Avis snevejr kl. 17-18... kom selv og se og husk at klæde dig varmt på! Vi byder også på dejlige æbleskiver og...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Frederiksborg Amts Avis, Slotsgade 1.

Hvid jul i Bagergården. Den 14. december garanterer Frederiksborg Amts Avis snevejr kl. 17-18... kom selv og se og husk at klæde dig varmt på! Vi byder også på dejlige æbleskiver og gode tilbud sammen med legetøjsforretningen Legekæden og herretøjsforretningen Monopol. Vi ses i Slotsgade 1 sammen med Nissefar, der læser juleeventyr.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Slotssøens Hemmelighed

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

14. december

Guldhornet

- Vandet var bare super!

Sofie havde været i svømmehallen og moren til badminton. De mødtes foran Frederiksborgcentret. Moren kom netop gående med sin taske og det store nøgleknippe, som hun raslede rundt med for at finde bilnøglen.

- Mor, er det ikke ham din kollega Frank?

Moren kiggede op. Og ganske rigtigt. Den unge mand kom gående fra p-pladsen. Han styrede sine skridt i deres retning og begyndte at tale, endnu inden han var helt henne ved dem.

- Vi har forsøgt at komme i kontakt med dig på mobilen, sagde han til moren og rettede på sine briller. Glassene lynede i decembersolen.

- Den slukker jeg, når jeg spiller badminton.

Moderen så spørgende på sin unge kollega.

Sofie kiggede fra den ene til den anden.

- Guldhornet er forsvundet. Nogen har stjålet det fra montren i udstillingen, sagde Frank.

- Det er da løgn!, fløj det ud af Sofie.

- Mener du Ingemanns guldhorn fra 1859? Det, der blev stjålet for fyrre år siden, og som kom tilbage til slottet i foråret? Det er jo en halv million værd! Mindst!

Frank ignorerede hende. Han kiggede direkte på moren med et mærkeligt udtryk i sine blege øjne.

- Men det kan jo ikke lade sig gøre. Den montre er så sikker som selve Nationalbanken!, protesterede moren.

- Jeg er den eneste, der har nøgle til den. Den anden nøgle ligger i en bankboks.

- Ja. Der ligger den stadig. Det har politiet allerede undersøgt. Frank stirrede hårdt på moren, der pillede nervøst ved sine nøgler.

- Og din sidder vist dér. Guldhornstyven er kommet ind i montren ved simpelthen at låse den op...

Moren så ud, som om hun havde fået en mega mavepuster og derefter var blevet kørt over af en tungtlastet julemandskane.

Vreden boblede i Sofie.

- Står du og beskylder min mor for at være tyv?, råbte hun så højt, at et par bordtennisdrenge fra HGI vendte sig om og gloede på dem.

- I kan tage det, som I vil, snerrede Frank ondskabsfuldt.

- Det korte af det lange er, at politiet vil tale med dig - og det kan kun gå for langsomt, sagde de.

Han vendte om på hælen og forlod dem.

- Det her kan bare ikke passe. Det er en ond drøm.

Moren skjulte ansigtet i sine hænder. Nøgleknippet havde hun tabt på jorden. Sofie samlede det op.

Men... det var da mærkeligt. Sofie kom med et overrasket udbrud.

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.