15. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 15. december 2014 2014-12-14T23:00:00Z 2014-12-15T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nisserne fra Julemøllen kl. 17:00 til Jønssons Auto, Krakasvej 5, Hillerød. Når juleeventyret er læst op går jagten ind på at finde alle vores husnisser, så kom forbi og tæl hvor mange husnisser vi har og deltag i konkurrencen.

220x330-15-december-2014

15. december – Kravlenissen Hugo

 

Hugo kiggede op på det store grantræ som stod smukt og lyste på torvet i Hillerød. Det var ikke så tit han kom til menneskenes by. Han havde faktisk ikke været i Hillerød siden han prøvede at klatre op i det store grantræ på torvet. Han var faldet ned og havde brækket ryggen. Siden den dag havde han været nødt til at kravle og var dermed blevet en rigtig kravlenisse. Det gjorde stadig ondt i ryggen og han kunne ikke klatre længere.

 

Hugo kiggede igen op i det store grantræ. ”Hold fast, hvor har jeg lyst til at klatre derop,” sagde han højt, men der var ingen som hørte ham. Klokken var 10 om aftenen og de fleste voksne mennesker sad derhjemme og så TV-avis. Alle menneskebørn var blevet puttet, så der var stille og roligt i Hillerøds gader.

 

Stilheden blev brudt af en smart blå bil, som kørte ind på torvet. Det var altså ikke alle menneskene som sad og så TV-avis. Bilen standsede ved pizzarestauranten og ud trådte Benny Letmetal. Benny var en af Hillerøds bøller og han var blevet sulten. Han smuttede ind for at hente sin pizza og havde ikke slukket for motoren. Hugo stirrede med et lille smil på bilen. Tænk hvis han havde sin egen bil. Så behøvede han ikke kravle mere. Så kunne han bare køre rundt og høre høj julemusik for nedrullede vinduer. ”Det kunne være fedt,” sagde Hugo.

 

Hugo kom i tanke om at der i nisseloven § 4, højt og tydeligt stod, ”Du må ikke køre bil”. ”Pokkers,” sagde Hugo, og kom i tanke om § 8 – ”Du må ikke bande”. Hugo tænke sig om. Den lov var jo skrevet for 100 år siden. Der kan vel ikke ske noget ved at prøve en lille tur. Inden Hugo kunne nå at stoppe sig selv, var han kravlet ind i bilen og begyndte nu at trykke på knapperne og dreje på rattet. Han vidste ikke hvordan man kørte bil, men da han trykkede på speederen gav bilen et kæmpe brøl fra sig. ”Woooooaaaammmm,” sagde bilen højt og ud af pizzarestauranten kom Benny Letmetal farende. Hugo hev i en mærkelig stang og trykkede på speederen igen. Nu begyndte bilen at køre. Han hørte kun Benny råbe ”Hvad i …” så var Hugo i fuld fart på vej ned af Slotsgade.

 

De få mennesker, som stadig gik omkring i Hillerød var vant til at der kom biler i for høj fart gennem Slotsgade, så de gik bare til siden. Vejen var fri og Hugo susede afsted. Det var svært at styre, men han fik mere og mere tjek på det og begyndte så småt at tænke over hvordan man fik sådan en bil til at stoppe igen. Egentlig var det jo forkert at snuppe en anden mands bil. Også selvom det var en bølle ved navn Benny man havde snuppet bilen fra. ”Jeg må nok hellere stoppe,” sagde han og slap speederen. Da bilen stod stille kravlede Hugo ud.

 

”Hey,” hørte Hugo bag sig. ”Du har fundet min bil.” Det var Benny der kom spænende. ”Da det kan man godt sige,” svarede Hugo. ”Tak, lille underlige røde mand,” sagde Benny, ”Jeg troede aldrig, jeg skulle se den igen. Du skal have en krammer.”Benny tog Hugo op til sig og krammede ham så hårdt at Hugos ryg sagde knæk. Hugo mærkede en helt ny fornemmelse. Han kunne rette sig op nu, og han havde ikke ondt i ryggen længere. ”Nu skal der klatres,” sagde Hugo og spænede afsted.

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.