16. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 16. december 2013 2013-12-15T23:00:00Z 2013-12-11T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17:00 til HTH Køkken, Vølundsvej 19, Hillerød

220x330-16-december-2013

16. Emma Caroline Nisse Lesse

Emma Caroline Nisse Lesse er en sød og kreativ nissepige. Hun kan drysse kanelsukker hen over en grød, så det kommer til at ligne et dyr, en sjov figur, et landskabsmotiv med bæk og bølger eller et portræt af Julemanden.

 

Når hun ikke laver grødkunst, så sidder hun og tegner ved sit store tegnebord. Hun tegner på bordet, for hun ved ikke bedre.

Engang sad hun så længe og tegnede, at hun faldt i søvn hen over bordet, hun vågnede ved at Nissen Albert kom løbende ind i ad døren, han var løbet tør for toiletpapir og ville låne noget af Emma. Men da han så, at hun sad og tegnede på bordet, glemte han alt om toiletpapir og sagde i stedet: ”Jamen Emma dog, du skal da ikke sidde og tegne på bordet, det er meget bedre at tegne i en tegnebog eller på noget papir, det er bedre end et bord.”

Emma var meget forvirret over at Albert stod inde i hendes hus og hun glemte at hørte efter hvad han sagde. Inden hun nåede at sige noget, var han allerede på vej ud af døren igen. ”Nå, men hej... hej, jeg smutter igen, tak for i dag,” sagde han og væk var han.

 

Emma Caroline Nisse Lesse sad undrende og kiggede på sit tegnebord. ”Hvad var det, Albert fortalte?” sagde Emma til sig selv og kiggede spørgende på de små tændstiknisser, hun havde tegnet på bordet.  ”Det var noget med, at det var bedre at tegne på ba… bakir, nej hmm.. safir, nej… hvad var det nu ta… TAPIR - ja bingo, der var det. I stedet for at tegne på bordet skulle jeg tegne på en Tapir,” sagde hun glad til sig selv. Hun pakkede sine blyanter, pensler og maling ned i en kurv, og drog ud for at finde en Tapir, som hun kunne tegne på.

 

Hun tog ind i til Zoologiskhave. Det var blevet mørkt og haven var ved at lukke. Hun nåede lige at smutte ind uden at blive opdaget. Ved at kigge på kortet over parken fandt hun hurtigt frem til Den hvide Tapirens indhegning, men der var ingen at se.

”Hallo… er der nogen?” kaldte hun forsigtigt. Hun hørte noget pusle inde i mørket, hun kaldte igen: ”Halloo, er du der? Jeg er kommet for at…” mere nåede hun ikke at sige før hun blev afbrudt af en stemme inde fra mørket: ”Du må være gået forkert, girafferne er på den anden side af vejen, af sted med dig.”

”Jeg er ikke kommet for at se giraffen, jeg er kommet for at finde den hvide Tapir,” sagde hun. Hun kunne ænse en stor hvid skikkelse der bevægede sig inde i mørket. ”Lad mig være i fred, jeg er ikke i humør til at have gæster nu,” sagde skikkelsen.

”Hvorfor er du dog så trist?” spurgte Emma. I det samme kom den store hvide Tapir kom ud til hende.

”Jeg er ALT for KEDELIG, der er ingen der vil se på mig, alle vil se giraffen,” sagde tapiren.

”Så er det vel nok godt jeg er kommet, jeg vil nemlig tegne på dig. Det skal nok peppe dig op,” sagde Emma.

”Hvad skal du?” sagde Tapiren.

”Jeg vil tegne på dig, så skal folk nok kigge, tro mig,” sagde Emma.

”Ja, ja, da, så prøv du bare, det kan der vel ikke ske noget ved,” svarede tapiren.

Emma Caroline Nisse Lesse brugte hele natten på at tegne et flot sort og hvidt mønster på tapirerne. Den blev meget glad da den så sit eget spejlbillede i vandskålen.

 

Dagen efter stoppede alle gæsterne i Zoologiskhave op foran Tapirens indhegning, ingen havde nogensinde før set noget lignende. Tapiren blev kendt i hele verden og Emma Caroline Nisse Lesse rejste verden rundt, og tegnede på alle de tapirer hun mødte på sin vej.

Nyheder
Christmas Night / Black Friday

19. november 2018

Fredag den 23. november 2018 afholdes den traditionsrige Christmas...

C4 har fået 50 nye medlemmer i 2018

12. november 2018

C4 Foreningen oplever stadig stigende tilslutning. Flere og flere...

Grøn vækst via grønne forretningsmodeller

7. november 2018

Har din virksomhed ambitioner om at tjene penge på den igangværende...

Finansiering

30. oktober 2018

C4 Foreningen og HIP Iværksætterhuset inviterer til workshop torsdag...