16. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 16. december 2015 2015-12-15T23:00:00Z 2015-12-15T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Møllen kl. 17.00 til Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Jul på Slottet: Da Christian 4.s var konge var julelege en fast del af julen på Frederiksborg Slot. Den 16. december skruer vi tiden tilbage og inviterer endnu engang til julefest på slottet. Når nissen Emma Caroline Nisse Lesse er fundet og dagens juleeventyr læst op, er det blevet tid til at lege. Undervejs fortæller vi lidt om julens traditioner, og hvad Thors gedebukke og Christian 4. har med hinanden at gøre. Kom og vær med til en hyggelig aften på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Vi glæder os til at se jer.

16. december - Emma Caroline Nisse Lesse

”Bim Bam, Bim Bam. Det kimer nu til Juuulefest,” skrålede skovtrolden Glubske Luske, da den hoppede rundt i klokketårnet på Frederiksborg Slot og bankede hovedet ind i klokkerne. Glubske Luske syntes, det var noget af det sjoveste i hele verden. Den hoppede fra klokke til klokke og bankede, alt hvad den kunne, hovedet ind i klokkerne, så de rungede højt og længe. Det bimlede og bamlede ud over hele byen, hvor folk vågnede og var sure. Men det vidste Glubske Luske ikke, den fjollede bare rundt i kirketårnet og sang: ”Der er en klokke, og den siger GONG, og der er en klokke, og den siger Klong. Kling klong, ding dong. Nogen har skrevet ord på den, men jeg er da ligeglad, for jeg banker bare mit hoved ind i den. Ding dong, kling klong.” Alt imens hamrede og bankede den videre på klokkerne <DING_DONG_KLING_KLONG>.

 

Lige indtil den hørte en stemme bag sig. ”Sig mig lige engang, hvad laver du?” sagde stemmen. Glubske Luske vendte sig øjeblikkeligt om, mens den mumlede: ” Tjøh Tjoh, jeg bruger mit hoved til musik.” Glubske Luske blev som forstenet, da den fik øje på den smukkeste lille nissepige, den nogensinde havde set. Nissepigen kiggede lige på Glubske Luske, der nu stod og savlede ned på sine tæer. ”Du larmer altså og vækker hele byen,” sagde nissepigen.

 

”Du er smuk,” sagde Glubske Luske og gik hen mod nissepigen, der hurtigt hoppede op på en af klokkerne. ”Nej hov, kom hen til mig, hvem er du?” spurgte Glubske Luske, mens den forsøgte at klatre op af klokkestrengen. 

 

”Jeg er bare en nisse, der synes, du larmer,” svarede nissepigen. ”Du er så smuk, dig vil jeg ha’,” råbte Glubske Luske og greb ud efter nissepigen, der kun lige tidsnok nåede at flytte sig. Glubske Luske ramte i stedet klokken, der sagde et ordentligt ”GONG”. Alt rystede et par sekunder, mens nissepigen hoppede fra klokke til klokke med trolden lige efter sig. Kling klong, bim, bam.

 

I slotsgården havde der efterhånden samlet sig en masse mennesker, der alle var vågnet af den voldsomme larm, der lød fra tårnet. De stod og diskuterede om, hvem der skulle gå op i tårnet for at få stoppet den forfærdelige larm. Nissepigen fik øje på dem, da hun hoppede forbi et vindue: ”Skynd dig, trold, du må væk herfra, ellers fanger menneskene dig,” sagde nissepigen. ”Du snyder mig,” sagde Glubske Luske, men et øjeblik efter kunne de høre nogen komme løbende op af trappen. ”Hvad sagde jeg?” sagde nissepigen. ”Åhhh pokkers, prut og øv,” sagde Glubske Luske og hoppede hurtigt ud af et vindue, mens den sagde: ”Men jeg ved jo ikke, hvad du hedder” til nissepigen. Nissepigen skulle lige til at svare, da menneskene tog i håndtaget til loftet. Glubske Luske hoppede ned i slotssøen og svømmede i land på den anden side. Nissepigen nåede lige akkurat at gemme sig, inden døren til klokketårnet gik op, og 5 mand kom ind for at undersøge klokketårnet. De gennemsøgte hele tårnet, men fandt ingen. ”Det var underligt, mage til mekanisk klokkespil,” sagde de og gik så hjem i seng igen.

 

Siden den dag har Skovtrolden Glubske Luske været på jagt efter nissepigen. Og han håber inderligt, igen en dag, at møde den nisse, vi andre kender som Emma Caroline Nisse Lesse.

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...