17. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 17. december 2015 2015-12-16T23:00:00Z 2015-12-16T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Møllen kl. 17.00 til Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27, Hillerød. Nissen har gemt sig et sted på Rådhuset. Kom og hjælp os med at finde den, så vi kan hygge os med juleeventyr og lidt godt til ganen. Og så har vi brug for dig og dine gode idéer til at bygge den bedste legeplads i hele universet! Med modellervoks, lego, pap og papir. Til slut danser vi alle om juletræet. Glædelig jul.

17. december – Alfred Fluesvamp

”Nu er det meget snart jul,” sagde Alfred Fluesvamp til sig selv. ”Jeg må hellere tage til Julerød og få købt julegaver til hele familien,” Alfred Fluesvamp boede ude i skoven under en stor fluesvamp, og han glædede sig, som alle nisser gør, til juleaften. Han så ikke sin familie så tit, så juleaften var noget helt specielt. Der mødtes de alle sammen fra nær og fjern. Nogen boede i Jylland, mens andre boede i Sverige og Norge. Hans mor og far boede heldigvis i Julerød, så de var ikke så langt væk.

 

Der var så meget, han skulle nå, inden det blev juleaften, og han blev helt forpustet ved tanken. ”I dag køber jeg gaver,” sagde han til sig selv. ”Så må jeg begynde med maden og julepyntningen i morgen.” Det var også ret strengt, at han skulle stå for det hele helt alene. Men han havde fået mandlen i risengrøden sidste jul. Og i hans familie betød det så, at det var ham, som skulle holde jul i år. Han skulle lige til at lukke døren til huset under fluesvampen, da han hørte larm og høje råb. ”Så er vi her endelig!” Det var onkel Leifs stemme. Alfred vendte sig om. Inde fra skoven kom en vogn, trukket af to rensdyr, med fuld oppakning af kufferter, gaver og en masse nisser. Det var onkel Leif og hele hans familie fra Jylland.

 

”Godaw, din bette lort,” råbte Leif glad, ”så er vi her, med fuld musik”. ”Jamen, I skulle da først komme den 24. december,” sagde Alfred uden at lyde uforskammet. ”Jamen Alfred, din bette piveskid, det er da den 24. december i dag. Har du helt mistet tidsfornemmelsen her ude i skoven?” Alle de andre nisser begyndte at grine højt og larmende. ”Nej nej – er I sikre på det,” skælvede Alfred, ”Det er da kun den 17. december. Jeg er slet ikke klar.” ”Nej, nu må du lade være med det nissefis,” sagde tante Birthe i en lidt skrappere tone. ”Tror du ikke, at vi ved, hvornår det er juleaften?” Leif grinede stadig: ”Ha ha – det er typisk jer Køwenhawnere. I tror I er så smarte, men bedstefar holder styr på kalenderen hjemme hos os, og han tager aldrig fejl – gør du vel bedstefar?” Bedstefar kom ned fra vognen. ”Nej, det ved den søde risengrød, jeg ikke gør!” Han var krumbøjet og gik med en stok, som han nu svingede truende over hovedet. ”Jeg passer kalenderen, og hvis nogen tvivler på mit ord, så får de en lussing.” ”Det er jeg frygteligt ked af,” sagde Alfred, ”Jeg må have taget fejl af dagene.”

 

Det var helt forfærdeligt. Der var ikke pyntet op. Der var ikke lavet mad. Der var ikke engang et juletræ. Og værst af alt – Alfred havde ikke købt en eneste gave. Det ville blive en forfærdelig og pinlig jul.

 

”A’ tror godt a’ wed hwa der er sket,” hørte man en lille jysk stemme sige fra vognen. Det var lille Knud – Leifs yngste søn – som nu kom frem til de andre. ”Jeg har nemlig set, at bedstefar engang imellem sætter et kryds i kalenderen, når han vågner fra sin middagslur. Så tror han, det er morgen og en helt ny dag.” ”Hwa´siger du, lille Knud,” sagde onkel Leif forfærdet. ”Hvis du har gjort det 7 gange, bedstefar, så er vi jo en hel uge foran!!!” Bedstefar så forvirret ud. ”Skal du ha´ en lussing?” sagde han hurtigt. Onkel Leif undskyldte. ”Så har du jo ret Alfred – vi er alt for tidlig på den. Uuuuu – det er flowt.” ”Det gør da ikke noget,” sagde Alfred. ”Nu, hvor I alle sammen er her, kan I da bare hjælpe mig med at gøre klar til juleaften.” ”Ja, det kan du tro, vi vil,” sagde tante Birthe. Bedstefar stod og så lidt muggen ud. ”Og du, bedstefar – Du skal ikke passe kalenderen mere,” sagde Leif bestemt. ”Klap kaje,” råbte bedstefar. ”Det kan godt være, at jeg er blevet for gammel til at passe kalenderen, men jeg kan stadig give en syngende lussing”. ”Den er god med dig,” sagde Birthe, ”Skræl du hellere kartofler.”

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.