17. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 17. december 2012 2012-12-16T23:00:00Z 2012-12-12T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Irma Torvet, Frederiksværksgade 4.     Hanne Guldberg Mikkelsen Løngangens Vogtere - et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit   17. Fundet!   - Godt vi har nøglen til Jørgens hus, pustede Sofie, da de syv minutter...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Irma Torvet, Frederiksværksgade 4.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

17. Fundet!

 

- Godt vi har nøglen til Jørgens hus, pustede Sofie, da de syv minutter senere, efter en skarp løbetur, låste sig ind. Gravhunden Svend var uset smuttet med ud. Han syntes, det var herligt med sådan en uventet tissetur, men det gik godt nok lige vel stærkt...

- Ok. Hvor lange er en dværgs skridt? Sofie susede op ad trappen. Christoffer havde samlet Svend op, da de for sent opdagede den lille lange gravhund, der stæsede afsted ved deres fødder.

- Hvis han er en halv meter lavere end dig, Sofie, så skal vi ikke gå mere end 20 af de 30 skridt, ræsonnerede Christoffer, der allerede følte, at hans nylige matematikstudier kom ham til gavn.

- Du er 155 og han var lidt over en meter, altså totredjedele.

Nu stod de igen under kaminen med snuderne, inklusive Svends, rettet mod den mørke gang. Lommelygternes kegler tændtes. Så gik de ind.

1 omregnet dværgskridt, to omregnede dværgskridt.... 20!

- Her er det. Sofie stoppede brat.

- Christoffer, du starter fem meter længere fremme, jeg fem meter før - og Svend graver fra her til dig. Forstår du det Svend, grave? spurgte Sofie og demonstrerede med sine hænder, hvordan Svend i en halv meters højde skulle fjerne jorden.

Den var han med på. Den lange lave gravhund vidste i sagens natur ikke hvorfor - men grave - det var sjovt. Det var lige ham!

Snart stod jorden ud fra tunnelens sider og lagde sig i fedtede spor under deres fødder.

- Puh, det er anstrengende, stønnede Sofie en rum tid senere, og satte sig på hug.

- Måske nåede Hendrick alligevel tilbage efter perlen, måske læste Jørgen...

- Vuf?

Det var ikke et vuf-jeg-er-træt, eller vuf-den-kat-får-snart-en-på-frakken, der kom fra deres lange gravhund. Svend havde plantet sin lille hundemås midt i mudderet og stirrede koncentreret på et sted på tunnelens mur, han netop havde afdækket. Så udstødte han endnu et vuf og lagde først hovedet på den ene side, så på den anden side.

Så kløede han på igen.

- Jeg tror, Svend har fat i noget, hviskede Sofie, stakåndet af spænding.

Tre sekunder senere trak gravhunden til. Det lignede en gammel rådden pølse, det, han forsigtigt havde sat tænderne i, og nu trak fri af dets århundrede gamle gemmested.

- Løs, Svend!, beordrede Sofie, og som den høflige hund har var, løsnede Svend sit tandgreb om posen og lod den dumpe ned i sin ejerindes hånd.

Med skælvende fingre viklede Sofie den ældede svineskindspung op.

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...