19. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 19. december 2011 2011-12-18T23:00:00Z 2011-12-06T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Danske Bank, Munkeenegen 32. Bag vores kalenderlåge gemmer Pondus sig med lidt mundgodt til børn og voksne. Pondus håber på en masse glade børn, som har lyst til at synge og gå rundt om juletræet sammen med...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Danske Bank, Munkeenegen 32.

Bag vores kalenderlåge gemmer Pondus sig med lidt mundgodt til børn og voksne. Pondus håber på en masse glade børn, som har lyst til at synge og gå rundt om juletræet sammen med ham.

Derudover vil både børn og voksne kunne klippe og klistre julepynt, som man kan tage med hjem til sit juletræ. Vi glæder os i Danske Bank til at få besøg af en masse børn og voksne i dejligt julehumør.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Slotssøens Hemmelighed

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

19. december

Ét stort virvar

- Hallo! Næh, men er I der igen? Jeg troede, I var gået for lang tid siden. I kender åbenbart min hemmelige gang.

Jørgens lille ansigt med den krogede næse og de få totter hår på issen stak ned til dem.

- Lad mig give jer en hånd.

Han strakte armene frem og halede først Christoffer op gennem hullet, dernæst Sofie.

- Og I har taget jeres kæledyr med! Den skal minsandten også være velkommen, sagde Jørgen gæstfrit og bragte som den sidste Svend op fra det sorte dyb.

De befandt sig i det store ildsted, hvor en sten nu manglede - den, de havde skubbet op.

- Jamen, det myldrer jo med gæster i dag! sagde Jørgen og klappede begejstret hænderne sammen.

- Min anden gæst er Frank.

Jørgen nikkede mod deres mors kollega, der stod midt i rummet og knugede en aflang brun pakke i sine hænder.

- Han kommer en gang imellem for at låne en bog. Han er en inspektør og en meget betydningsfuld mand, pralede Jørgen og slog hælene sammen, så træskoene sagde Klak!

- Han er i hvert fald ikke inspektør!, råbte Sofie.

- Han prøver bare at stjæle mors job. Ligesom han har stjålet guldhornet. Han er en gemen tyv! Sofie pegede en anklagende finger mod Frank.

- Jeg vil vædde på, det er guldhornet, han har i den pakke! Se på formen. Han er bare kommet for at finde et gemmested til det! Nu råbte Christoffer også.

Et øjeblik så Frank ud, som om han ville fare i hovedet på Christoffer, men så ombestemte han sig, snurrede rundt på hælen og tog tilløb til at spurte gennem rummet.

Han var ikke den eneste. Da Svend havde sundet sig efter mørket og rystet sin pels, så vanddråberne stod rundt i rummet, fik han øje på de cirka 41 katte. Hold da helt op! Lufteturen havde ikke været noget at råbe hurra for, men desserten var godtnok super. Med et vræl, der kom fra dybt nede i hans våde hundebug, kastede han sig ud i rummet og ind i kampen.

I løbet af ganske få sekunder var Jørgens stue forvandlet til et virvar af knurren, hvæsen, flyvende kattepels, en ringlende bjælde fra Svends halsbånd og snappende hundetænder.

Frank tog flugten med pakken under armen.

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.