20. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 20. december 2017 2017-12-19T23:00:00Z 2017-12-20T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissekorpset fra Møllen kl. 17:00 til Irma, Østergade 7, Hillerød. Nissen har gemt sig et sted i vores butik. Hvem ved hvor han har gemt sig? Når nissen er fundet så er det blevet tid til dagens juleeventyr. Når juleeventyret er læst højt byder vi på lækkerier.

20. december

Trip Trap Nissen var en dag ude at gå en tur i skoven. Han gik i sine egne tanker og kiggede sig slet ikke for. Pludselig var han kommet til at gå lige forbi indgangen til troldehøjen. Han stoppede, fordi der var noget der lugtede grimt: ”Hvad pokker er det for en stank” tænkte han og kiggede sig omkring - og så opdagede han troldehøjen. Han blev nysgerrig og kiggede ind. Der var helt mørkt derinde og det var svært at se noget udefra. Troldene havde travlt inde i højen, alt for travlt til at opdage en nisse der kiggede ind. Troldefar var blevet sat til at bygge taburetter og Glubske Luske gik rundt og pyntede op med friskt edderkoppespind. Det var troldemor, der havde sat dem i gang med det huslige arbejde. Hun var selv i gang, i køkkenet, med at lave et overdådigt 3 retters festmåltid. Forretten skulle være Uglegylpesuppe. Hovedretten: Besk-Bæversteg med fortyggede kartofler. Til slut Trefarvet Frossen Tudsetis til dessert. Troldemor råbte: ”Hvordan går det hos jer? Jeg forventer, at alt er perfekt når min Tyske Tante Titte Bøhhmann kommer på besøg.” Troldefar rullede med øjnene og svarede: ”Ja ja, alt er klart.” Så viskede han til Glubske Luske: ”Tyske Tante Titte er den mest irriterende trold, der findes i hele verden. Hun snakker kun om sig selv, hele tiden. Men det værste er, at hun ikke kommer alene. Hun tager Hugga Buggamann og deres datter Bette Buggabøhhmann med.” - ”Åhh nej, ikke også Bette Buggabøhhmann, hun er så irriterende” svarede Glubske. ”Hallo i to! Kom lige herud i køkkenet og hjælp mig. Uglen gider ikke gylpe” råbte troldemor, mens man kunne høre noget, der lød som en Ugle der svingede rundt i luften. ”HUW, HUW, HUW, HUW.” Troldefar og Glubske Luske skyndte sig ud til troldemor. Trip Trap Nissen skulle lige til at gå, men opdagede så de Tre Tyske Trolde udenfor Troldehøjen. De kæmpede sig vej igennem tjørnebusken. Trip Trap Nissen blev bange. Hvis han gik ud, ville de opdage ham, så han smuttede tilbage, og ind i Troldehøjen for at gemme sig. ”Fy da føj, hvor er her ulækkert - Men åh nej! Her er jo ingen gemmesteder, hvad skal jeg dog gøre?” Hviskede han for sig selv, så troldene i køkkenet, ikke skulle høre ham. I det samme bankede det på døren i troldehøjen. Men heldigvis larmede troldene og uglen så meget ude i køkkenet, at de ikke kunne høre det. Så bankede det igen og en af troldene sagde: ”GUT GUT, så går vi bare ind!” Men så råbte Trip Trap Nissen, med den dybeste stemme han kunne lave: ”Hallo, hvem er det der banker?” Han blev helt overrasket over sit eget mod. ”Gutentag - Det er os de Drei Trolde fra Kassel-bakkerne. Men hvem du er, jeg ikke kender stemmen din?” Svarede Titte Bøhhmann. ”Jeg hedder Krølle Pølle, og jeg kender IKKE jer. Så FORSVIND fra min høj! Det er mig der bor her” sagde Trip Trap Nissen højt og vredt. ”Åh Nein! Så må vi være gået forkert. Igen!” sagde Bette Buggabøhhmann, der blev afbrudt af Hugga Buggamann som råbte: ”Verdamt- Men vi er da på Sjælland? Ikke!” Trip Trap Nissen tænkte sig hurtigt om, og svarede: ”Øhm, NEJ! Det er I ikke. I er på Fyn. I mangler lige en bro mere, så kommer i til Sjælland”. ”Das var underlich, jeg mener bestemt vi gik under to broer” sagde Hugga Buggamann. Så sparkede Titte Bøhhmann, Hugga Buggamann i rumpen og sagde: ”Din Dumfkopf! Det er sidste gang, at du viser vej. Komst vi må komme videre.” Og så gik de Tre Trolde fra Kassel-bakkerne igen. Trip Trap Nissen kiggede ud af højen, og da han ikke længere kunne se troldene, skyndte han sig ud af troldehøjen. Han nåede det lige akkurat, uden at blive opdaget af troldefar og troldemor, der kom ud fra køkkenet med forretterne. Trip Trap Nissen kunne udefra høre hvordan troldene begyndte at undre sig over hvor deres gæster blev af. Han kunne næsten ikke lade være med at grine, mens han skyndte sig hjem til Julerød. Troldene sad hele aftenen og hele natten og kiggede på alt den lækre mad, imens de ventede på, at gæsterne skulle komme. Men de 3 trolde fra Kassel-bakkerne kom ikke. Så da solen stod op til en ny dag, gik troldene i gang med at spise aftensmaden, for den skulle ikke gå til spilde.    

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...