21. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 21. december 2013 2013-12-20T23:00:00Z 2013-12-11T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11:00 til Slotsarkaderne, Slotsgade, Hillerød

220x330-21-december-2013

21. Hr. Nisse Pjok Suresen

De fleste har et efternavn som de er glade for, men ikke Hr. Nisse Pjok, han hedder nemlig Suresen til efternavn. Og det var altså noget bøvl, når man ikke var sur.

 Hr. Nisse Pjok Suresen var altid glad, han nød livet og der skulle meget til at gøre ham irriteret. Efter et par uheldige jobepisoder valgte han at blive selvstændig juletræssælger i Julerød. Men en dag fik Nisse Pjok nok.

Hr. Nisse Pjok Suresen sad i sin stue og skrev julekort. Julekortene skulle ligge i postkassen inden solnedgang ellers ville de ikke nå frem inden jul. Og et julekort efter jul er jo ikke et rigtigt julekort. Så Suresen skrev og skrev, for at nå det. Men han blev hele tiden afbrudt. Enten ringede det på døren eller også ringede telefonen.

”Pjoks Gran, det er Suresen,” sagde han og tog telefonen.”Ja, så gerne frue, en lille, tæt, bred nordmandsgran, ja tak, det bliver 40 pebernødder, javel ja, ja, den bliver leveret i morgen.” Han kom til at notere bestillingen ned på julekortet til moster Oda, men heldigvis opdagede han det, ellers havde moster Oda fået et julekort, hvor der stod: ”Kære moster Oda, du er mig så kær, en lille, tæt og bred nordmand,” og det ville ikke være så godt, for moster Oda kom slet ikke fra Norge, men fra Sønderborg.

       

”Ih altså, så må den laves om,” sagde Suresen og fandt et nyt kort frem. Han skulle lige til at skrive Kære moster …, da det ringede på døren.

 Udenfor stod syv søde nissebørn og begyndte at synge ”Glade jul, dejlige jul,” Suresen gav dem en masse pebernødder, for at få dem til at stoppe og smutte. Men i stedet for at smutte begyndte børnene at synge samtlige vers af ”Et barn er født i Betlehem.” Da sangen var forbi skyndte Suresen at lukkede døren. Solen var ved at gå ned, så han skyndte sig at skrive på kortet. ”Kære moster Oda, glædelig jul.” Mere kunne han ikke nå skrive, hvis han skulle nå at få julekortene sendt ud inden jul. 

 

Han skulle lige til at gå ud af døren da telefonen ringede igen. ”Pjoks Gran, det er Suresen,” sagde han. ”Er du sur?” spurgte en stemme i den anden ende. ”Næhh, det er Pjoks Gran, hvad skulle det være?” sagde Suresen igen. ”Har du juletræsfødder?” spurgte stemmen. Suresen svarede: ”Jamen, det har jeg da. Jeg har to forskellige...” mere nåede han ikke at sige før stemmen i telefonen afbrød ham og grinende sagde: ”Så må du godt nok se dum ud, ha, ha, ha… hvordan får du så sko på Suresen?” hvorefter røret blev lagt på.

”Nå … bum bum… han fortrød nok… Hov! Jeg må hellere komme af sted, solen er jo på vej ned,” sagde Suresen og løb ud af døren. ”Af banen, af banen,” råbte han, mens han løb hen mod postkassen.  ”Er du sur, Suresen” råbte nisserne efter ham. ”Jeg er ikke sur, jeg har travlt,” svarede Suresen.    

  

Han nåede over til postkassen og putte julekortene i netop som solen gik ned. Han kiggede sig omkring, det var da underligt, hvor blev postnissen af. Han nærlæste skiltet på postkassen ”Tømmetider... bla… bla... lad mig se… der står der noget. Sidste frist for at få posten ud inden jul er 21. december, en time før solnedgang.” Han stod stille et øjeblik. Hans ansigt begyndte at skifte farve, ”EN TIME FØR SOLNEDGANG!!” gentog han, han var nu knald rød i hovedet.

 

”AARRRGGGHHH,” skreg han, trampede i jorden og hoppede op og ned. ”Er du sur nu?” spurgte en lille nisse. ”OM JEG ER SUR? JA!! JEG ER SNOTHAMRENDE SUR!! JEG ER HR. SURESEN!!” skreg Suresen

Og siden den dag har Hr. Nisse Pjok Suresen, været SUR.

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.