21. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 21. december 2012 2012-12-20T23:00:00Z 2012-12-18T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27. Levende Jul på Rådhuset Tag lommelygten med og kom ud på et næsten mørklagt rådhus. Hjælp nissefar med at finde en bortløben nisse til tonerne af skønne julesange, som...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 17 til Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27.

Levende Jul på Rådhuset

Tag lommelygten med og kom ud på et næsten mørklagt rådhus. Hjælp nissefar med at finde en bortløben nisse til tonerne af skønne julesange, som bliver fremført af grønnegadeCentrets fantastiske gosplekor. Og sæt jer goodt til rette og hør dagens historie - det bliver en rigtig god start på juleferien.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens Vogtere

- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit

 

21. Sofie på egen hånd

 

- Jamen Sofie dog. Far og mor stormede ind på den stue på hospitalet, hvor Sofie netop lå på en båre. En mand i hvid kittel indstillede apparatet, så de kunne få taget et ordentlig billede håndleddet. Hånden hang ned fra hendes arm som en kvæstet fugleunge ud af en rede. Formentlig brækket, som en rødhåret sygeplejerske kort forinden havde konstateret ved den første undersøgelse.

Jørgen havde eskorteret hende og Christoffer til hospitalet og var herefter travet hjemad med Svend i hælene. Den lange lave hund var i glimrende humør, og hvad der end var sket med den, før den pludseligt var dukket op ved døren til Jørgens lejlighed, var den sluppet uden så meget som et hak i sin lange næse.

- Hvordan kunne det ske? Mor var ved at genvinde den normale kulør i kinderne, efter Christoffers første melding om, at de var på vej til skadestuen i en taxa.

I det samme kom Christoffer ind af døren. Han havde en hvid forbinding henover såret og hele vejen op om hovedet. Det så drabeligt ud. Sofie sendte ham et bestemt blik.

- Vi var ude og kælke i den første sne, løj hun og krydsede fingrene på den raske hånd, som hun havde stukket ind under lagenet.

- Jamen, vi har da slet ikke fundet kælkene frem endnu, sagde far forvirret og skubbede hornbrillerne op i panden.

- Jørgens kælk, sagde Christoffer hurtigt.

- Han har sådan en smart bob-slæde. I ved jo, hvilket legebarn han er.

- Desværre havde den ingen bremser, løj Sofie videre og skar en grimasse.

 

En god halv time senere var familien Slot på vej hjem i bilen. Svend havde Jørgen sat ind i deres lejlighed. Sofie blev sendt på hovedet i seng, hun havde nemlig også en lille hjernerystelse og skulle forholde sig i ro. Det passede den lille gravhund fint. Efter et par forsøg lykkedes det ham på de korte ben at springe op i fodenden, hvor han rigtig lå og gassede sig nogle minutter, inden han faldt i søvn.

 

»Forholde sig i ro«. Ha! Troede de!

Ti minutter senere, da huset var faldet til ro, smækkede Sofie benene ud over sengekanten og satte sig op. Hun var godt nok lidt svimmel. Men hun måtte... Og Christoffer var hverken til at hugge eller stikke i. Ikke mere eventyr til ham, havde han sagt. Alene listede Sofie sig ned ad gangen og lagde et kort øjeblik øret til brorens dør, hvorfra en sagte snorken trængte ud. Så stak hun de bare fødder ned i sine forede vinterstøvler og smed sin skijakke over skuldrene. Med højre hånd åbnede hun forsigtigt fordøren og steppede udenfor i den iskolde stjerneklare nat. Mors nøgle til slottet bulede i bukserne på hendes pyjamas.

 

Fremad, Sofie Slot!

Fremad, Løngangens sidste vogter!

Nyheder
Julebelysning i Hillerød

17. september 2018

Hvert år i december spreder vi julestemning med en smuk...

Pixibog: En guide til finansiering

12. september 2018

Hvor og hvem du skal gå til for at få finansiering?...

Fra Hype til forretningsmuligheder

5. september 2018

Kom og hør, hvordan din virksomhed omsætter hypen om verdensmålene...

Kulturnat Hillerød

28. august 2018

KOM OG VÆR MED - fredag den 21. september 2018.