22. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 22. december 2015 2015-12-21T23:00:00Z 2015-12-17T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Møllen kl. 17.00 til Rib House, Slotsgade 52, Hillerød. Nissen Knas har gemt sig et sted restauranten. Når nissen er fundet og dagens juleeventyr er læst højt byder vi på lidt godt til ganen.

22. december  -  Knas                                               

Igen i år var der travlt i butikken. Knas lavede konfekt og søde sager hele natten, og om dagen solgte han det i butikken. Han solgte det hurtigere, end julemandens rensdyr kunne rende, så der var mange kunder, der gik forgæves. Knas kunne ikke både passe butikken og nå at lave konfekt. ”Pyha, hvor er det hårdt. Jeg har brug for julehjælp til at passe butikken,” sagde Knas til sig selv. Så satte han et skilt op, ude ved vejen, hvor der stod ”Julehjælp søges”.

 

Lidt efter kom Hr. Nissepjok Suresen ind i butikken. ”Goddag,” sagde Knas glad. ”Det er overhovedet ikke en god dag,” sagde Suresen surt, ”jeg så bare dit dumme skilt ude ved vejen, og så måtte jeg jo se, om jeg kunne hjælpe dig, selv om jeg egentlig ikke har lyst.”

 

”Tusind tak, det var vel nok pænt af dig,” sagde Knas, og så forklarede han Suresen, hvordan han skulle passe butikken. ”Du skal stå her og smile, når kunderne kommer ind af døren. Så siger du: ”Hvad skulle det være?” og du giver dem det, de bestiller. Så tager du imod betaling og siger: ”Tak for i dag, kom godt hjem.”

Hr. Nissepjok Suresen stod med åben mund og stirrede mistroisk på Knas. ”Tip top, den klarer du,” sagde Knas og klappede Suresen kærligt på skulderen. ”Skal du slå?” sagde Suresen, men Knas hørte det ikke, for han var allerede forsvundet ud i baglokalet. Hr. Nissepjok Suresen gik om bag disken og ventede. Klingeling. Døren gik op, og ind kom en lille nissedreng. Nissedrengen så meget skræmt ud, da han så Suresen bag disken. Suresen så nemlig meget mærkelig ud i hovedet, for han prøvede på at smile. Med åben mund og sammenklemte øjne sagde Suresen højt: ”Hvad vil du ha’?” Drengen blev så forskrækket og skreg, mens han styrtede ud af butikken, alt imens Suresen råbte efter ham: ”Farvel og tak, fordi du gik!”

 

Ude fra baglokalet kaldte Knas ind til Suresen: ”Klingling Suresen. Sikke det går, det var en hurtig ekspedition”. ”Pas dig selv,” svarede Suresen tilbage, imens han stirrede vredt på døren og blot ventede på at den skulle åbne.

 

Lidt efter gik døren op igen: ”Klingeling,” sagde dørklokken, og Søren Snotspiser kom ind.  Han gik helt hen til disken, stillede sin taske og stirrede på Suresen, der igen prøvede på at smile. ”Har då det gnot?” spurgte Søren, der var så snottet, at man næsten ikke kunne forstå, hvad han sagde. ”Hvad for noget?” sagde Suresen, mens han anstrengte sig for at smile. ”Har du det godt?” mumlede Søren igen. ”Hvad rager det dig? Skal du købe noget eller ej?” Søren snøkkede lige en gang snot indenbords: ”Snnneup,” og så sagde han: ”Så vil neg nodt benille en nor nimnær og nanilie narcinan gnis.”

 

”Ah..hvad?” udbrød Suresen vredt. ”En nor nimnær og nanilie narcinan gnis,” gentog Søren og slikkede sig om munden for at fjerne lidt snot.

 

”Så tal dog ordentligt nisse,” råbte Suresen til Søren. Søren Snotspiser blev så forskrækket, at han nøs et kæmpe nys. Han nåede ikke at holde sig for næsen, så der væltede snot ud på disken og ud i hovedet på Suresen: ”GARHHHH,” skreg Suresen og blev helt rød i hovedet. ”Hovså,” sagde Søren, ”det må du undnylle, jeg vil bare gerne benille en stor himnær og vanilie narcipan gris.” Det forstod Suresen, der sur gik hen for at finde en stor marcipangris med hindbær og vanilje.  

 

”Og så vil jeg gerne ha…” sagde Søren, men Suresen afbrød ham: ”Hvad for noget? Skal du have mere? Det kan du ikke, du kan få ét stykke.” Men så blev det for meget for Søren Snotspiser. Han snøkkede en gang snot, og så gik han sin vej, ”klingeling” sagde dørklokken bag ham. Knas hørte klokken og gik ind til Suresen: ”Jeg kan høre, at der er godt gang i butikken, får du solgt noget?”. ”Nej, ingenting,” svarede Suresen. I det samme gik døren op igen, og Søren Snotspiser kom ind i butikken. ”Hvad vil du nu,” sagde Suresen surt. Søren snuppede hurtigt sin taske, som han glemte før, og smuttede ud igen.

 

Knas kiggede på Suresen og sagde: ”Jamen, Suresen dog, du skræmmer jo kunderne væk.” ”Det er ikke min skyld,” sagde Suresen. ”Så..så..kom du med mig ud bagved, så kan du hjælpe mig med at lave konfekt og søde sager,” sagde Knas. Og så gik de ud i baglokalet og lavede konfekt, og Suresen har næsten aldrig været gladere. For hvem kan være sur, når man laver søde sager.

Nyheder
Christmas Night / Black Friday

19. november 2018

Fredag den 23. november 2018 afholdes den traditionsrige Christmas...

C4 har fået 50 nye medlemmer i 2018

12. november 2018

C4 Foreningen oplever stadig stigende tilslutning. Flere og flere...

Grøn vækst via grønne forretningsmodeller

7. november 2018

Har din virksomhed ambitioner om at tjene penge på den igangværende...

Finansiering

30. oktober 2018

C4 Foreningen og HIP Iværksætterhuset inviterer til workshop torsdag...