23. Levende julekalender

Jette Salling C4 - 23. december 2016 2016-12-22T23:00:00Z 2016-12-16T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag kører Nissekorpset fra Møllen kl. 17:00 til Falck, Heimdalsvej 1, Hillerød. Vi har gjort alt klar til at finde nissen, hvem ved det kan være at Nissekorpset har brug for en stigevogn til, at finde den forsvundne nisse? Vi har gjort klar i brandgaragen til den helt store juleeventyrs læsning, Når juleeventyeret er læst op, vil der være mandariner, pebernødder og drikkevarer til alle.

23. december – Citrus Nisse Fis

Citrus har en familie med kone og 3 nissebørn. En nissedreng og to nissepiger. Den yngste datter hedder Lille Lut og hun glædede sig, ligesom alle andre børn, til juleaften. Men i år var tingene ikke helt som de plejede at være. Normalt tog hele familien til Sverige for at fejre jul hos børnenes mormor og morfar, men sådan skulle det ikke være denne gang. I år skulle julen holdes hjemme hos dem selv og det synes Lille Lut var helt forkert. ”Julen er jo traditionernes tid”, sagde Lille Lut til sin far, ”Vi plejer jo at tage til Sverige – hvorfor skal vi lave om på det”? Citrus smilede til sin datter. ”Man kan da sagtens holde jul et andet sted end man plejer. I år er det hjemme hos os, og mormor og morfar kommer her hjem og holder jul. Det skal nok bliver hyggeligt”. ”Det er helt forkert”, sagde Lille Lut. ”Så er intet jo som det plejer at være”. ”Nå nå nå”, sagde Citrus, ”Du skal ikke være bange for lidt forandringer. Det er jo ikke sådan, at vi slet ikke holder jul – se, det ville være at lave om på traditionerne”. ”Du er slet ikke sjov, far”, sagde Lille Lut. Citrus gav Lille Lut et æble og satte sig ved siden af hende. ”Så bliver du endnu mere forvirret når jeg nu fortæller dig at onkel Arne og tante Lametta også kommer til juleaften. Det plejer de jo heller ikke”. Lille Lut stivnede. Åh nej, ikke onkel Arne… og tante Lametta. De var de mest irriterende familiemedlemmer i Citrus familie. Onkel Arne skulle altid vise tryllekunster. Det var ikke fordi han var dårlig til det, men en hel juleaften med små underlige tryllekunster kunne godt blive for meget. Hvis man ikke roste ham for den tryllekunst han havde vist, så skulle man se den igen. Tante Lametta snakkede som et vandfald og hun snakkede altid mest om sig selv. Især om alle mulige sygdomme hun havde. Det ville blive dem mest nederen jul man kunne tænke sig – og ovenikøbet hjemme – hvor man altid var. Lille Lut var blevet rigtig rasende. ”Du ødelægger min barndom”, råbte hun, og gik ind på sit værelse.

 

Da det blev juleaften var Lille Lut stadig sur. Hun hørte da mormor og morfar kom, men gad ikke komme ud fra sit værelse. Så hørte hun onkel Arne og tante Lamettas stemmer. ”Hvor er Lille Lut? Jeg har en sjov tryllekunst jeg skal vise hende”. Åh nej, tænkte Lille Lut. Onkel Arne var allerede i gang med sine fjollede tryllerier. Så hørte hun tante Lamettas stemme. ”Ja, efter at jeg stødte min knyst ind i den koksskovl, så har det gjort ondt lige siden. Jeg har været til lægen, men jeg fik bare at vide at jeg skulle holde foden i ro”. Åhhh – hun var allerede i gang med at snakke om sig selv og hendes sygdomme. Citrus kom ind på Lille Luts værelse. ”Hej Lille Lut, kommer du ikke ud. Gæsterne er kommet”. ”Jeg gider ikke, far”, sagde Lille Lut. ”Prøv at høre Lille Lut”, sagde Citrus. ”Julen handler især om at være sammen. At hygge sig med familien og vise dem man er sammen med, at man holder af dem. Det er derfor man giver hinanden gaver. Det kan godt være at onkel Arne og Tante Lametta er lidt skøre, men de er vores familie og jeg synes det ville være trist hvis de skulle sidde alene hjemme juleaften”. Det kunne Lille Lut godt forstå. Sådan skulle det jo heller ikke være.

 

Lille Lut kom ud fra sit værelse og opdagede at der lå et hav af gaver under juletræet. Onkel Arne grinede stort. ”Ja, der er godt nok mange gaver, når vi er så mange til juleaften”. Det var jo slet ikke så tosset, tænkte Lille Lut. ”Det minder mig om mig, da jeg var barn”, sagde tante Lametta, ”Vi var også mange til juleaften, men jeg var altid forkølet”. Julebordet var dækket og Tante Lametta havde lavet en kæmpe skål risengrød, som hun stillede på bordet. ”Vi er så glade for at I ville have os til juleaften”, sagde Tante Lametta. ”Min mormor sagde altid – Er du ensom i julens glæde, så kommer dit øje let til at græde. Tak til jer alle sammen”. Citrus og Lille Lut kiggede på hinanden og smilede. Det skulle nok blive en hyggelig juleaften alligevel.

Nyheder
Den første medarbejder

14. august 2018

At ansætte den første medarbejder er en kæmpe beslutning -...

Regn den ud - tag temperaturen på virksomhedens økonomi

17. juli 2018

Din virksomheds nøgletal er nogle af de vigtigste redskaber til at få...

FrivilligBørsen 2018

25. juni 2018

Start nye samarbejder og netværk på FrivilligBørsen...

Sankt Hans på Posen 2018

18. juni 2018

Tag hele familien og vennerne med til en festlig Sankt Hans på Posen...