I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 12 til Frederiksborg Slotskirke.
Mastodonternes kor synger julesalmer i den indre slotsgård og byder alle velkommen til julegudstjeneste. Samtidg ønskes alle: En rigtig glædelig juleaften.
Hanne Guldberg Mikkelsen
Slotssøens Hemmelighed
- et rigtigt juleeventyr i 24 afsnit
24. december
Til bords med kongen
Det blev den dejligste juleaften nogensinde.
Aftenen startede med, at far og mor kyssede under misteltenen - for far var det selvfølgelig, der kom hjem lillejuleaften. Han var blevet afløst, og havde lige netop nået det sidste julefly ud af Kangerlussuaq. Bagefter holdt far og mor hånd henover anden, så Jørgen, der også var inviteret, flere gange var ved at save i deres fingre i stedet for i andelåret. Og farmor og farfar var kommet fra Jylland. Farmor havde fået nye støttestrømper og senere på aftenen ville hun danse om juletræet sammen med de andre næsten som en ung pige.
Før hele juleaftenshalløjet gik i gang, havde Sofie været et smut nede i Jørgens gamle købmandsgård og sat en ordentlig tallerkenfuld risengrød fra dagen før ind i det store ildsted, hvor stenen ned til løngangen nu var lagt nok så nydeligt på plads.
Kort tid efter var grøden forsvundet, men om det var julemanden, gårdnissen eller måske kattene, der havde spist den, ja det er ikke godt at vide.
Guldhornet var stillet tilbage i sin montre, og der stod det nu inde på det store mørke slot og glimtede hemmelighedsfuldt ud i julenatten, mens familien spiste and, flæskesteg og dertil æbleskiver. Æbleskiverne havde børnene insisteret på. Mor havde smilende rystet på hovedet, men ikke desto mindre var de blevet bagt og båret ind.
Svend fik sin helt egen julemenu. Den lille hund havde en stor forbinding på sin forslåede snude, men var ellers i topform. I hvert fald hvis man skulle tro den måde, han huggede de tykke skiver flæskesteg i sig. Bagefter fik Svend, i stedet for den ris a la mande de andre spiste, et stort ben med en rød sløjfe. Kombineret dessert og julegave. Hans bjælde ringlede og ringlede aftenen igennem, mens han gnavede den store knogle.
Træet strålede om kap med børnenes øjne, stuerne duftede af kanel og gran og jul - det hele var så flot, at Kong Christian IV personligt kunne have siddet med til bords. Og hvem ved - det gjorde han måske også?
Glædelig jul!