24. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 24. december 2013 2013-12-23T23:00:00Z 2014-01-10T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11:00 til Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, Hillerød. Glædelig Jul.

220x330-24-december-2013

24. Santa Claus

På denne dag, den 24. december 1988 var intet som det plejede at være. Julemanden havde spist en dårlig reje og havde fået så ondt i maven, at han ikke kunne dele gaver ud.

Det hele startede egentligt meget godt. Julemanden havde delt gaver ud hele natten. Han starter allerførst med Japan og Australien, og så arbejder han sig vestpå gennem Kina, Rusland og resten af Asien. Så besøger han Afrika og bag efter Europa. Det var ret almindeligt, at folk stillede lidt mad frem til Julemanden. Så kunne han stille den værste sult, inden han skulle videre.

 

Da Julemanden kom til et hus i Skotland var han blevet godt sulten, og spiste hurtigt en skøn rejecocktail som var stillet frem til ham. Rejecocktails var meget populære i firserne og julemanden opdagede ikke, at en af rejerne var lidt mørkere end de andre. Da han var færdig med gaveudleveringen i Skotland, kunne han mærke at den var helt gal i hans mave.  Da han var færdig med Irland kunne han ikke mere. Han var blevet noget så syg i maven og ringede hurtigt til sine julemandshjælpere i Grønland. Det var Nissen Claus som tog telefonen og han kunne hurtigt høre, at den var helt gal med Julemanden. Claus boede normalt i Julerød, men blev kaldt til Grønland når der var ekstra meget at lave.

 

”Claus – du må hjælpe mig,” sagde Julemanden. ”Selvfølgelig, Julemand,” svarede Claus, ”Hvor er du?” ”Jeg er i Irland,” svarede julemanden. ”Jeg er lige blevet færdig med Europa, men mangler hele USA. Det er en skandale. Jeg bliver aldrig mig selv igen, hvis børnene i USA bliver snydt.”

 

Julemanden har julemandshjælpere fra hele verden og Claus og den spanske nisse La Santa lagde hurtigt en plan. Gaverne skulle ud – koste hvad det ville. Med hjælp fra den italienske Maria Santa Lucia fløj de afsted i reservekanen som bliver trukket af ret hurtige vildgæs. De fandt Julemanden bleg og afkræftet. Han rystede over hele kroppen, og Maria Santa Lucia fløj ham hjem i seng. Claus og La Santa hoppede op i julemandens kane og fløj i fuld fart til USA, hvor de straks gik i gang med at dele gaver ud.

 

USA er ret stort, men heldigvis er det sådan at børnene derovre først får deres gaver den 25. december, så de nåede det hele til tiden.

 

De var meget trætte da de kom hjem, men blev helt friske da de så at alle de andre nisser havde forberedt en kæmpe julefest for dem. Julemanden var kommet på benene igen og sagde med rungende stemme: ”Kære Claus og La Santa. Det var virkelig godt gjort. I har reddet mig.” ”Det var så lidt,” sagde Claus beskedent. ”Nej,” svarede Julemanden, ”Det var meget. Og hvis du har lyst, Claus, kan du blive julemandshjælper i USA. Jeg står netop og mangler en derovre.” ”Det vil jeg rigtig gerne,” sagde Claus. ”Jamen, så er det en aftale,” sagde Julemanden ”Fra og med i dag hedder du Santa Claus!” Alle nisserne jublede og så begyndte festen.

 

Siden den dag har Claus heddet Santa Claus. Han bor nu i USA, men besøger tit sin familie i Julerød. Han er gift med en smuk nissepige som hedder Santa Barbara og har 18 frække nisseunger. Santa Claus står altid klar til at hjælpe Julemanden, og jeg kan love jer for, at Julemanden aldrig mere spiser rejecocktails.

Rigtig glædelig jul.

Nyheder
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland

17. maj 2018

Netværkskonference onsdag den 30. maj 2018 kl. 12:00 - 16:00 i C4...

Hvordan 180 mænd på job fik sundheden at føle

16. maj 2018

Præsentation af sundhedsprojektet "Hvis din krop var en Ferrari"-...

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook?

7. maj 2018

Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med...

Fremtiden er NU "To be or not to be ..... with robots"

16. april 2018

Mandag den 7. maj 2018 kl. 8:00 - 10:00 i C4 Videncenter.