Hillerød blandt Danmarks bedste handelsbyer

Jette Salling C4 - 24. oktober 2014 2014-10-23T22:00:00Z 2014-10-27T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

Gode åbningstider, et godt udvalg af varer, tilgængelighed, caféer og god markedsføring er noget af det, der gør Hillerød til en af Danmarks fem bedste handelsbyer ifølge ny undersøgelse.

220x330-2014-hilleroed-blandt-danmarks-bedste-handelsbyer

Det er ICP, Institut for Centerplanlægning, der står bag rapporten, der kåere Danmarks bedtse handelsby. 24 byer er udvalgt til konkurrencen, hvor interviews blandt kunder i byen samt en jury vurderer, hvor god byen er som handelsby. Og her er Hillerød altså placeret i top 5.

 

"Den rapport kan vi godt være stolte af. Den viser, at der er rigtig mange ting, vi gør virkelig godt. Den viser også, at der er områder, hvor vi kan gøre det bedre, men alt i alt er det positiv læsning og det er samtidig godt med input til bykerne-arbejdet, der kan bidrage med fokuspunkter til, hvor vi kan gøre det bedre," siger Dorte Meldgaard.

 

Hos Hillerød Shopping er formand Mads Pheiffer også glad for resultatet.

 

"Der er plads til forbedringer, men rapporten er også et godt bevis på, at vi gør det godt, og at der er rigtig meget, som vi gør rigtig godt. Nu skal vi ind og nærstudere tallene og se, hvor vi skal sætte ind, men helt overordnet viser rapporten det, jeg hele tiden har vidst: Hillerød hører til blandt de allerbedste handelsbyer," siger Mads Pheiffer.

 

I C4 siger direktør Erik Helmer Pedersen at rapporten viser, at handlen i Hillerød står sammen.

 

"Vi har en by, hvor center - Slotsarkaderne - og gågaden arbejder sammen om at skabe de bedste rammer, og rapporten viser at samarbejde og sammenhængskraft er godt for vores by. Jeg er rigtig glad for rapporten. Den hjælper os med at se med øjne udefra, hvor vi gør det godt og hvor der er ømme punkter, hvor vi skal kaste et kritisk blik på vores indsats," siger Erik Helmer Pedersen.

 

Vejle vinder prisen som Danmarks bedste handelsby.

 

Rapporten kan læses her

Nyheder
Ny udstilling af Claus Havemann

15. november 2019

Fernisering torsdag den 21. november kl. 15.00 i C4 Videncenter

Når ledelse skaber arbejdslyst

12. november 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med Krifa til inspirationsmøde...

Optimer din Salgs Performance

6. november 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med VisionCraft til...

Sparring for begyndere

4. november 2019

HIP Iværksætterhuset holder sparring for begyndere, hvor du kan få...