
Jul i Hillerøds julekalender med en skøn tegning af julen i Hillerød på forsiden er nu til salg i byen.
Det er helt oplagt at benytte julekalenderen til at glæde dine medarbejdere med en lille ekstra adventsgave.
Foruden det hyggelige i at åbne en låge hver dag, giver Hillerøds Julekalender dig også mulighed for at vinde
flotte præmier. I år er der præmier fra Kop & Kande, Hillerød Fysioterapi & Træningscenter og Partrederiet
Slotssøen samt hovedpræmien, som er et gavekort på 2.000,- kr. til Hillerød Shopping.
Så hvem ved, måske bliver en lille adventsgave fra din side til en stor gevinst til glæde for medarbejderen!
Hillerøds Julekalender kan bestilles senest den 22. november ved at besvare denne mail med firmanavn og det antal kalendere, du ønsker.
Så leverer vi kalenderne senest torsdag den 24. november, klar til uddeling inden 1. søndag i advent.
Julekalenderen koster kun 30 kr. – og overskuddet fra salget af julekalenderen går til
børne- og ungdomsarbejdet i foreningerne i Hillerød.