24. Levende Julekalender

Jette Salling C4 - 24. december 2012 2012-12-23T23:00:00Z 2012-12-20T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11 til Slotskirken, Frederiksborg Slot. Mastodonternes kor synger julesalmer i den indre slotsgård og byder alle velkommen til julegudstjeneste i Slotskiren. Samtidig ønske alle: En rigtig glædelig juleaften.     Hanne Guldberg...

I dag går Nissefar fra Julemøllen kl. 11 til Slotskirken, Frederiksborg Slot.

Mastodonternes kor synger julesalmer i den indre slotsgård og byder alle velkommen til julegudstjeneste i Slotskiren.

Samtidig ønske alle:

En rigtig glædelig juleaften.

 

 

Hanne Guldberg Mikkelsen

Løngangens vogtere

- et rigtigt juleventyr i 24 afsnit

 

24. Juleaften

 

Man skulle næsten ikke tro det kunne lade sig gøre, for juleaften sidste år havde været den bedste nogensinde. Men i år blev det endnu bedre. Den bedste jul nogensinde - og det for hele byen.

Juletræet på Torvet gik helt op i himlen og grenene var pudret med den fineste hvide nysne, som lysene skinnede igennem. Omkring træet og rundt om møllen dansede byens borgere i glæde over, at alle nedskæringerne nu var droppet. Forrest i kæden dansede borgmesteren - og Jørgen, der konstant tabte sin ene træsko.

Og da dansen var slut, og alle havde ønsket hinanden glædelig jul i varm gløgg og æbleskiver, gik hver familie til sit og snart steg der en duft af stegt and og flæskesteg, rødkål og brunede kartofler op over byens tage.

Og ingen steder var sværen så sprød og anden så mør som hos familien Slot.

- Hvor var det dog heldigt, I fandt en perle af den karat bag kaminen i Jørgens hus, smilede mor. For selvfølgelig havde de tre ikke kunnet fortælle den virkelige historie - den forblev en hemmelighed mellem dem - og Majestæten selvfølgelig.

- Skal vi ønske hinanden glædelig jul og skåle for byens redningsmænd, sagde far højtideligt og løftede glasset, så vinen i det funklede som rubiner.

- Løngangens Vogtere! råbte Jørgen lidenskabeligt og løftede sit glas, så vinen skvulpede. Så slog han forskrækket en hånd op for munden.

- Hvad sagde du, NisseJørgen?, spurgte mor forundret og stirrede på den lille mand, der på sin side kiggede med store øjne på Sofie, der sendte Christoffer et bestemt blik.

- NisseJørgen har vist bare fået for meget vin, sagde Christoffer.

- Ja, og nu er der sagt rigeligt, tilføjede far.

- Det er tid til at danse. Kom!

Og så trådte de alle sammen dansen igen, rundt om træet, der gik til loftet. Mens gravhunden Svend fór ud og ind mellem benene på dem alle sammen og syntes, det hele var en rigtig skæg leg og den allerdejligste tid på året.

 

Glædelig Jul!

Nyheder
Finansloven - vedtaget. Værd at vide for dig lige nu.

2. december 2019

Advodan, PwC og Danske Bank sætter i samarbejde med C4 Videncenter...

Christmas Night / Black Friday

21. november 2019

Fredag den 29. november 2019 afholdes den traditionsrige Christmas...

Ny udstilling af Claus Havemann

15. november 2019

Fernisering torsdag den 21. november kl. 15.00 i C4 Videncenter

Når ledelse skaber arbejdslyst

12. november 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med Krifa til inspirationsmøde...