Hans primære opgaver bliver at bistå Hillerøds citykoordinator Mette Kragh Faurholdt med opfølgningen af de mange initiativer og aktiviteter i Hillerød Shopping.
Per Makwarth vil være kendt af mange virksomheder i Hillerød og det øvrige Nordsjælland, da han senest har arbejdet i FrederiksborgCentret med salg af firmaevents og messestande samt i samarbejde med C4 givet en hånd med til Hillerød Shoppings aktiviteter.
Per Makwarth har solide erfaringer med detailhandel, markedsføring og samarbejde i frivillige kæder. I en årrække var Per Markwarth salgschef for ErhvervsAvisen, der blev udgivet af HillerødPosten og Politikens Lokalaviser. Efterfølgende var han ansvarlig for Politikens Lokalavisers specielle B2B-aviser om firmaevents, møder og konferencer, firmajulefrokoster og firmagaver.
Per Makwarth er uddannet i Irma, hvor han bl.a. var reklamechef, og har efterfølgende været kædekoordinator og marketingchef i frivillige landsdækkende detailhandelskæder inden for forskellige brancher.