Det er også aftenen, hvor der bliver fortalt historier, spillet musik, sunget og danset. Med tilbud til børnefamilierne, bl.a. på Hillerød Camping. Alt sammen indledt med et storslået optog fra Slottet og ned gennem byen med Gardehusarregimentets Hesteskadron, Søværnets Tamburkorps, Drabantgarden, veteranbiler og pyntede cykler, der skal i cykelringridningen på Hillerød Camping.
Gå ikke glip af de mange spændende tilbud, Kulturnatten tilbyder - læs mere på kulturnathillerod.dk fra den 23. august eller hent et program i en af byens butikker fra den 26. august.
Velkommen til en spændende aften - Styregruppen.