Kvik Erhverv udvides

Jette Salling C4 - 30. januar 2018 2018-01-29T23:00:00Z 2018-01-30T00:00:00Z

Del på Twitter Del på Facebook
Send til en ven RSS

Kvik Erhverv skal gælde både By og Miljø og Jobcentret. Det skal give nemmere adgang til kommunen og mere overskuelige forløb for erhvervslivet.

”I Hillerød Kommune gør vi os umage med at være en erhvervsvenlig kommune - hvad enten man allerede har en virksomhed i kommunen eller ønsker at etablere en virksomhed her. Derfor arbejder vi hele tiden med nye muligheder, så samarbejdet med os er vellykket, og det er nemt at komme i kontakt med os,” siger borgmester Kirsten Jensen.

 

Tilbage i 2014 etablerede Hillerød Kommune Kvik Erhverv, hvor virksomheder der har spørgsmål indenfor bygge- og miljøsagsbehandling bliver tilbudt én indgang til det tekniske område. Nu har Hillerød Kommune udvidet denne ordning til også at gælde Jobcentrets tilbud til erhvervslivet.

 

”Ved at udvide Kvik Erhverv til både at omfatte fagfolk fra Jobcenteret og By og Miljø, giver vi erhvervslivet endnu bedre muligheder for at få en god og rigtig service i kommunen. At være en erhvervsvenlig kommune betyder blandt andet at vi skal gøre samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv så smidigt og enkelt som muligt, og her er udvidelsen af Kvik Erhverv et godt eksempel. Virksomheden, som fx skal til at udvide, behøver nu kun at ringe til et nummer for at få vejledning og hjælp om byggetilladelser og rekruttering. De kan ringe eller skrive til Kvik Erhverv, hvor de kan få svar på deres spørgsmål, eller blive guidet til den rette sagsbehandler,” siger Thomas Elong, som er formand for udvalget om Erhverv, Beskæftigelse og Turisme.

 

De typiske sager, Kvik Erhverv hjælper med, er:

  • Bygge- og miljøsager

  • Udvidelser og nye anlæg

  • Virksomhedsetablering

  • Spørgsmål til kommuneplan og lokalplaner

  • Rekruttering af medarbejdere

  • Fastholdelse af medarbejdere

  • Råd og vejledning ved længere sygdomsforløb hos medarbejderen

  • Efteruddannelse

 

Kvik Erhverv kan findes her eller på telefon 7232 2175

Nyheder
Xtreme Mandehørm - En alternativ firmaskovtur for "drenge"

11. september 2019

Årets mest beskidte firmaskovtur for ”drengerøve” foregår lørdag den...

Danish Industry Days at ESS

6. september 2019

Besøg European Spallation Souce (ESS) den 23. og 24. september 2019,...

Lær at sælge med LinkedIn - på kun to timer!

3. september 2019

C4 Foreningen inviterer i samarbejde med LinkedInsider til...

Ode to the moon

30. august 2019

Det bliver en hyldest til høstmånen, når kinesiske akrobater og...